Sara BJ ADCs
|
Beskrivelse af oplevelsen:
Jeg har to oplevelser inden for tre dage, mens jeg svæver mellem liv og død. Jeg ligger i min hospitalsseng og befinder mig i en tilstand, hvor jeg har lungerne fulde af blod og får ilt. Jeg husker ikke særlig meget fra disse dage og har på daværende tidspunkt været kritisk syg i næsten seks døgn. Jeg ligger i min seng på hospitalsstuen og 'vågner' ved, at jeg pludselig mærker en tilstedeværelse i rummet. Ved fodenden af min seng, der står min farmor og kigger på mig. Hun døde i 2010, og jeg var ved hende side indtil hun gik over på den anden side. Det var en meget pinefuld død, hvor min farmor ikke ville give slip, og det var på ingen måde et smukt syn, at sige farvel til hende. Det var det samme rædselsfulde syn, der mødte mig forenden af min seng. Hun sagde intet, men stod livløs og aksegrå og stirrede på mig i mørket. Jeg mærkede frygten fylde rummet og derefter mig. Dødsangsten hang i luften som en tyk tåge, der forplantede sig i mig. Jeg blev bange. Alvoren gik op for mig. Jeg ville ikke overleve. Pludselig vågner jeg op ved, at en sygeplejerske kommer løbende ind på stuen og rusker i mig. Jeg er stoppet med at trække vejret og de apparater der monitorerede mig, havde givet hende besked herom. Hun kalder på mig, og jeg er brat tilstede igen, og voldsomt forskrækket. Jeg hiver efter vejret, men kan ikke få luft, og de skruer op for ilten. Min farmor er væk, men jeg er efterladt med en følelse af rædsel, og kæmper for ikke at falde i søvn igen, da jeg er bange for at jeg igen stopper med at trække vejret, hvis jeg sover.
Jeg husker derefter intet af, hvad der sker omkring mig, før end jeg den efterfølgende nat igen 'vågner' af en tilstedeværelse i hospitalsstuen. Denne gang føles det komplet modsat: Jeg mærker rummet blive fyldt af en ro og fred, som jeg ikke kender ord for. Ved min fodende står min fars lillebror, som også var min gudfar. Han døde af AIDS, da jeg var 12 år gammel. Han var et meget vigtigt menneske i mit barneliv, der altid fyldte ethvert rum med fest, farver, omsorg og glæde. Mens han står ved min hospitalsseng, smiler han til mig, og rækker sin hånd ud efter min. Jeg sætter mig op i sengen og rækker ud efter ham. Jeg ser ham være alle aldre samtidig, han er både en ung mand og midaldrende mand samtidig. Han stråler med et lys, der føles så enormt velkendt, som hjem, som kærlighed. Det er som om, han ankommer med en anden dimension, der tager plads på hospitalsstuen. I denne dimension befinder han sig midt i en fest. Der er glæde, skikkelser der skåler, griner, taler sammen og virkelig nyder at være sammen. Jeg kender ikke de andre skikkelser, de befinder sig i baggrunden.
Men jeg mærker deres glæde i hele min krop. Og jeg mærker min onkels tilstedeværelse i hele mit væsen. Det ER ham! Han smiler til mig og fortæller mig, da han tager min hånd, at jeg skal leve. Jeg skal leve mere end nogensinde før og jeg skal leve nu! Derefter bliver jeg overskyllet af en glæde og livslyst, som jeg aldrig har følt i min krop før, men som jeg alligevel genkender fra en eksistens før mit liv. Jeg mærker en livskraft fylde mig, og med ét bliver jeg vækket ved, at en sygeplejesker råber, at jeg skal trække vejret. Jeg ligger ned, min onkel er væk og det samme er den dimension, der så smukt fyldte rummet. Jeg er tilbage på stuen, i hospitalssengen, i min syge krop, som indtil dette øjeblik var ved at give op. Men jeg er fyldt med en livskraft, og jeg mærker, at jeg skal leve. Det føles som om, der er sket en ændring i min DNA. Jeg skal leve.
De efterfølgende døgn kommer jeg mig hurtigere end nogen havde turde tro på. Min kæreste ankommer på hospitalet efter at være rejst fra Danmark med beskeden om, at de ikke vidste, om jeg ville overleve. Det mærkværdige er, at jeg mærker hans tilstedeværelse før end han kommer ind på afdelingen. Jeg har det som om, min bevidsthed er udvidet og jeg pludselig eksisterer i to dimensioner samtidig. Da han tager fat i dørhåndtaget til hospitalsstuen ved jeg at hele mit væsen, at det er ham. Han ser forvirret ud, da han træder ind: Jeg sidder op i sengen, får ikke længere ilt og smiler stort til ham og siger 'Jeg skal leve'. Han græder, er forvirret og siger jeg ligner en million. Han kan slet ikke forstå, hvordan jeg kan se så rask ud, når jeg for få dage siden havde været ved at dø. Men jeg mærker livet suse gennem alle celler i min krop, som om jeg er givet en chance på ny. Til trods for min fysiske tilstand efter de mange kritiske døgn, så føler jeg mig stærkere end nogensinde før. Og min bevidsthed er fortsat udvidet snart to år efter mine oplevelser. Jeg har det stadigvæk som om, jeg eksisterer i flere dimensioner samtidig.
Baggrundsoplysninger:
Køn: Kvinde
Dato NDU opstod: 24/5/2024
NDE-elementer:
Var der en associeret livstruende begivenhed på tidspunktet for din erfaring? Ja Sygdom Livstruende begivenhed, men ikke klinisk død Akut kritisk angreb med Granulomatose med Polyangiitis (GPA) i lunger og nervesystem, hvor jeg svævede mellem liv og død i tre døgn.
Jeg var udstationeret på Berkeley Universitet som en del af mit ph.d.-forløb, hvor jeg skulle skrive min afhandling. Efter en helt almindelig dag med træning og arbejde på universitetet, havde jeg sat mig i sofaen efter aftensmaden for at læse en bog. Her hører og mærker jeg pludselig et smæld fra min venstre lunge, og bliver dårlig: Har åndenød, er desorienteret og mister førligheden og styrken i mine ben og venstre side af kroppen. Jeg bliver indlagt med mistanke om et slagtilfælde eller en blodprop i lungen, men de finder ingen af delene på det lokale hospital, hvor jeg bliver undersøgt. De skanner mine lunger, og der er infiltrater på begge sider, hvorefter de mistænker en lungebetændelse og starter mig i behandling med antibiotika og 60 mg. binyrebarkhormon. Jeg er indlagt hele natten til observation og får ilt. Jeg informerer lægerne om, at jeg i 2019 blev diagnosticeret med den sjældne bindevævssygdom Granulomatose med Polyangiitis (GPA), men aldrig har haft organinvolvering tidligere. Til trods herfor bliver jeg den efterfølgende morgen udskrevet igen og sendt hjem med beskeden om, at jeg skal give det 48 timer, så bør jeg få det bedre. Men det gør jeg ikke, og i løbet af de kommende dage kan jeg ikke trække vejret, når jeg ligger ned. Jeg svæver ind og ud af bevidsthed og bliver akut indlagt igen - fortsat med mistanke om en lungebetændelse. På det lokale hospital er det kutyme at give alle sengeliggende patienter blodfortyndende medicin. Trods det faktum at jeg afslår, bliver jeg alligevel givet blodfortyndende medicin og herefter accelerer det hele. Jeg behøver nu ilt hele tiden og er meget dårlig, hvorefter de beslutter at lave en bronkoskopi i fuld narkose, for at se, hvad der sker nede i mine lunger. Da jeg vågner op efter narkosen, får jeg at vide, at jeg er i livsfarer, da alle mine blodkar i alveolerne, som ilter lungerne, er bristede. Jeg er ved at drukne i mit eget blod, og de kan ikke stoppe blødningerne, så jeg bliver akut overført til UCSF i San Francisco, hvor er der en reumatolog med speciale i GPA. Hun sætter gang i den eneste behandling der kan stoppe blødningerne og redde mit liv: 1000mg binyrebarkhormon i døgnet i tre dage efterfulgt af kemobehandlinger. Det er i løbet disse tre dage, at jeg har mine to nærdødsoplevelser.
Hvordan oplever du indholdet af din oplevelse? Både behagelig OG ubehagelig
Følte du dig adskilt fra din krop? Nej
Jeg mistede bevidstheden om min krop
Hvordan var dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed under oplevelsen sammenlignet med din normale hverdagsbevidsthed og årvågenhed? Mere bevidsthed og årvågenhed end normalt. Jeg havde en oplevelse af, at jeg kunne kommunikere med min onkel, og alt det forudgående i denne dimension blot ved at være. Jeg mærkede hans ord i hele mit system. Jeg var tilstede på en måde, som jeg ikke er indre at have været tilstede tidligere: alt foregik i en strøm af energi, følelser og bevidsthed.
På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Det føler jeg absolut, at jeg var i den anden del af min oplevelse, hvor min onkel kom til mig.
Blev dine tanker fremskyndet? Nej
Så det ud til at tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt så ud til at ske på én gang; or time stopped or lost all meaning Tid eksisterede ikke, især ikke i mødet med min onkel
Var dine sanser mere levende end normalt? Utroligt mere levende
Sammenlign venligst dit syn under oplevelsen med dit daglige syn, som du havde umiddelbart forud for oplevelsens tidspunkt. Jeg kunne se i lag, jeg kunne se tider repræsenteret oveni hinanden, jeg kunne se dimensioner eksistere samtidig
Sammenlign venligst din hørelse under oplevelsen med din daglige hørelse, som du havde umiddelbart før oplevelsen. Min fysiske hørelse var underordnet, alt jeg hørte foregik på andre frekvenser.
Vilte du at være opmærksom på ting, der foregik andre steder? Ja, og fakta er blevet tjekket
Gik du ind i eller gennem en tunnel? Nej
Så du nogen væsener i din oplevelse? Jeg så dem faktisk
Mødte du eller blev du opmærksom på nogen afdøde (eller levende) væsener? Ja Jeg mødte min afdøde farmor i min første oplevelse og min afdøde onkel i min anden oplevelse
Så du, eller følte du dig omgivet af, et strålende lys? Et lys, der tydeligvis er af mystisk eller overjordisk oprindelse
Så du et overjordisk lys? Ja Lyset der kom sammen med min onkel var lys fra en anden dimension
Så det ud til at du trådte ind i en anden, ujordisk verden? En klart mystisk eller overjordisk verden Da jeg både så min farmor og min onkel havde jeg oplevelser af, at træde ind i en anden dimension
Hvilke følelser følte du under oplevelsen? Under den første oplevelse følte jeg uro, dødsangst og frygt. Under den anden oplevelse følte jeg en følelse som jeg bedst kan beskrive som en blanding af at være kommet hjem, være elsket ubetinget og mærke at jeg eksisterer ud over min fysiske krop. Jeg følte at jeg er langt mere end min krop.
Havde du en følelse af fred eller behagelighed? Utrolig fred eller behagelighed
Havde du en følelse af glæde? utrolig glæde
Følte du en følelse af harmoni eller enhed med universet? Jeg følte mig forenet eller ét med verden
Synes du pludselig at forstå alt? Alt om mig selv eller andre Jeg forstod det pludselig, at jeg skal leve
Kom scener fra din fortid tilbage til dig? Nej
Kom scener fra fremtiden til dig? Nej
Kom du til en grænse eller et punkt uden vej tilbage? Nej
Gud, spiritualitet og religion:
Hvad var din religion før din oplevelse? Andre eller flere trosretninger Jeg er formet af en kulturkristen opvækst, men er meldt ud af folkekirken. På tidspunktet for oplevelsen troede jeg ikke på Gud eller det guddommelige, men nok mest på forbindelse mellem mennesker.
Har din religiøse praksis ændret sig siden din oplevelse? Nej
Hvad er din religion nu? Andre eller flere trosretninger Ingen religioner rummer dét, jeg tror på i dag: den guddommelige bevidsthed og forbindelse mellem os alle sammen. Jeg tror på, at vi er sjæle, som lever fysiske liv på jorden i en fysisk krop, men at vi eksisterer langt ud over denne fysiske form. Jeg tror på, at vi alle er en del af og forbundet i guddommelig bevidsthed.
Inkluderede din oplevelse funktioner, der stemmer overens med din jordiske overbevisning? Indhold, der både var konsistent og ikke i overensstemmelse med den overbevisning, du havde på tidspunktet for din oplevelse. Jeg var fuldstændig sikker på, at jeg ikke kunne have kontakt med afdøde sjæle.
Har du haft en ændring i dine værdier og overbevisninger på grund af din erfaring? Yes Jeg værdsætter nærvær med min familie højere end noget andet. Jeg sætter tydelige grænser og prioriterer egenomsorg højere end nogensinde før.
Synes du at have mødt et mystisk væsen eller en mystisk tilstedeværelse, eller hørt en uidentificerbar stemme? Nej
Så du afdøde eller religiøse ånder? Jeg så dem faktisk
Mødte du eller blev du opmærksom på nogen væsener, der tidligere har levet på jorden, som er beskrevet ved navn i religioner (for eksempel: Jesus, Muhammed, Buddha osv.)? Nej
Fik du information om den førjordiske eksistens under din oplevelse? Ja Jeg mærkede en guddommelig tilstedeværelse gennem min onkel og en livskraft, som føltes genkendelig, og som om jeg har været en del af den før. Jeg fik at vide, at jeg er på jorden for sidste gang, med en følelse af, jeg lever videre i en anden eksistens efter mit liv her.
Har du under din oplevelse fået information om universel forbindelse eller enhed? Nej
Har du under din oplevelse fået information om Guds eksistens? Nej
Angående vores jordiske liv bortset fra religion:
Har du under din oplevelse fået særlig viden eller information om dit formål? Ja Ja, det er mit formål, at jeg skal leve og ikke dø endnu.
Har du under din oplevelse fået information om meningen med livet? Ja Ja, alt handler om at vi skal give os hen til at leve livet fuldt ud
Har du under din oplevelse fået information om et liv efter døden? Et liv efter døden findes helt sikkert.
Fik du information om, hvordan vi lever vores liv? Nej
Har du under din oplevelse fået information om livets vanskeligheder, udfordringer og strabadser? Yes Ja, at frygten, dødsangsten og alt det rædselsfulde vi kan opleve KUN eksisterer i vores fysiske form som mennesker, når vi ikke tør tro på vores guddommelige oprindelse.
Har du under din oplevelse fået information om kærlighed? Ja Jeg følte mig meget elsket
What life changes occurred in your life after your experience? Store ændringer i mit liv Jeg har en oplevelse af, at jeg siden mine oplevelser eksisterer i flere dimensioner samtidig, eller med andre ord er min bevidst udvidet og større end min fysiske krop. Det er ikke en mulighed for mig at gå på kompromis med min sandhed længere, jeg er nødt til at leve et autentisk liv og følge det, der er sandt for mig. Jeg har brugt for ro, tid og nærvær i en helt anden grad end jeg havde før. Jeg har en bevidsthedsudvidelse som gør, at jeg i perioder fortsat har kontakt til afdøde sjæle, skytsengle og andre åndelige hjælpere. Jeg drømmer meget mere end jeg gjorde før, jeg modtager 'beskeder' fra den anden side og forvarsler. Jeg har en grundlæggende følelse af, at jeg bliver passet på.
Have your relationships changed specifically because of your experience? Yes Ja, jeg har relationer som har ændret sig markant, både fordi de ikke føles rigtige at give energi længere, men det er også blevet meget vigtigt for mig kun at bruge min tid sammen med mennesker, som jeg føler jeg er på bølgelængde med.
Efter NDU:
Var oplevelsen svær at udtrykke i ord? Uncertain Der er elementer af mine oplevelser, som der ikke findes ord for. Fx ægtheden i oplevelserne, som føles mere sandt end noget andet jeg havde prøvet indtil da.
Hvor præcist husker du oplevelsen i forhold til andre livsbegivenheder, der fandt sted omkring oplevelsestidspunktet? Jeg husker oplevelsen mere præcist end andre livsbegivenheder, der fandt sted omkring oplevelsestidspunktet. Mine oplevelser er det jeg husker fra de dage, hvor jeg var meget kritisk syg
Har du nogle psykiske, ikke-almindelige eller andre specielle gaver efter din oplevelse, som du ikke havde før oplevelsen? Ja Jeg har adgang til alle mine klarsanser og har oplevelsen af jeg eksisterer i flere dimensioner samtidig.
Er der en eller flere dele af din oplevelse, der er særligt meningsfulde eller betydningsfulde for dig? Begge mine oplevelser er betydningsfulde for mig, da de har vist mig de følelser, jeg har valgt at tilegne mig i mit jordiske liv, så som frygt og angst, og samtidig fik jeg tildelt livet igen med ny indsigt og en vished om at jeg er over min fysiske og krop eksisterede.
Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Yes Jeg delte mine oplevelser hurtigt efter jeg havde dem, men der var ikke andre reaktioner end en anerkendelse af, det havde været betydningsfuldt for mig. Derefter talte jeg ikke om dem i over et år. Jeg er igen begyndt at tale om mine oplevelser og har haft stort behov for at tale med andre som har haft en nærdødsoplevelse. Herigennem har jeg fået et sprog og en vished, som styrker mig i at dele mine oplevelser med andre, og igen tale med mine nærmeste om de mange eftervirkninger jeg har fra oplevelserne. Jeg er blevet mødt med omsorg og forståelse, men også med skepsis og undren.
Did you have any knowledge of near death experience (NDE) prior to your experience? Uncertain Jeg havde kun meget lidt kendskab til den stereotype fortælling om nærdødsoplevelser fra populærkulturen og medierne, hvor der er fokus på lys, tunnel og valget om at vende tilbage. Derfor troede jeg længe, at jeg ikke havde haft en rigtig nærdødsoplevelse.
Hvad troede du om virkeligheden af din oplevelse kort (dage til uger) efter det skete? Oplevelsen var helt sikkert reel.
Hvad tror du om virkeligheden af din oplevelse nu? Oplevelsen var helt sikkert reel. fylde
At any time in your life, has something ever reproduced any part of the experience? Uncertain Jeg har gennem den bevidsthedsudvidelse jeg oplever efter oplevelserne haft kontakt til både min farmor og min onkel, som har forklaret betydningen af mine oplevelser, og hvorfor jeg havde dem. Det skete spontant ved meditation og på vej i søvn.