Mani O NDO
Home Page Aktuelle NDO'er Del din NDO



Beskrivelse af oplevelsen:

Natten til d.3 februar 2002, havde jeg en meget mærkelig drøm (denne fortælling er ikke en drøm, som du vil se senere).

Jeg så mig selv stå i en åben, jeg tror de bedste ord er, død ørken, der var en sort grålig himmel og jorden var som hårdt tørt revnet sand. Foran mig var der tre ånder med hætter og en brønd lignende ting foran dem. Den var lang, imellem 120 – 150 cm høj og med en slags kviksølv vand i den. Selv om jeg aldrig så nogle ansigter eller hænder, spurgte disse ånder mig om jeg ville blive eller tage tilbage. Jeg kan ærlig talt ikke forklare det på nuværende tidspunkt, men jeg vidste, at jeg ikke drømte, det føltes så virkeligt, at det var frygteligt. Jeg sagde, at jeg ville tage tilbage. Så viste brønden mig, et forfærdeligt liv der ventede mig forude, hvis jeg tog tilbage. Jeg husker, at jeg sagde nej, jeg vil tilbage, mine børn har brug for en far at vokse op med. Vandet frøs og et utroligt lys kom til syne. Det føltes så klart at det var overvældende, selvom jeg ikke kunne se det med mine øjne; Det var som om, jeg så et billede af Kristus. Han sagde, at han ville honorere mit ønske. Jeg vågnede og havde det virkelig mærkeligt, jeg var dog i live og bange, selvom jeg troede og ønskede at tro, at det bare var en drøm.

Senere samme morgen tog jeg på arbejde, lavede de sædvanlige opkald, intet underligt, jeg tænkte ikke engang på min drøm. Senere samme eftermiddag, modtog jeg et strenge opkald, som ikke havde noget at gøre med hvad jeg lavede den dag, et meget nemt opkald (man ville ønske man fik så simple opkald hver dag), men det var uden for det område jeg arbejdede i. Selvom jeg ikke ønskede opkaldet, tog jeg stadig imod det, fordi firmaet påstod, at de ikke havde andre til det. Hvad jeg ikke vidste på det givne tidspunkt, var at opkaldet blev afvist af en anden tekniker, fordi det var for farligt.

Da jeg ankom til stedet, virkede det ikke som noget særligt bortset fra det faktum, at det var lidt over ni meter oppe i luften, men med en stige var det ikke noget særligt, jeg havde modtaget mange af de her opkald før. Jeg gjorde min stige klar, sikrede mig at den stod sikkert og gik så op. Jeg glemte noget, så jeg måtte gå ned igen. Da jeg begyndte at gå ned, skubbede stigen sig ud, og jeg begyndte at falde de ni meter ned, med en 45 kg tung stige.

Mens jeg faldt var der stille, ingen vind. Det var ikke koldt. Der var lyset hos mig, og jeg kiggede ned og så mig selv, da jeg hørte stigens knæk, så jeg mig selv på jorden. Jeg var lidt over ni meter oppe i luften med dette kraftige lys. Istedet for sne, så jeg lyset foran mig med en smuk varme. Lyset, der var med mig, lod mig indtage lyset. Da jeg var derinde, følte jeg en pause, hvor jeg nu var med lyset fra Kristus og jeg betragtede mig selv, som om jeg rejste tilbage i tiden, hvor jeg så mig selv i sengen, tomheden og ulykken. Det var mærkeligt, fordi jeg følte, at jeg var alle steder på samme tid. Imens jeg så alt, følte jeg lyset fortælle mig, at han ville honorere min anmodning om at gå tilbage. Jeg sagde, at jeg ville vende tilbage, selvom jeg havde lyst til at blive, jeg måtte tilbage.

Da jeg faldt tilbage til min krop, blev der sagt noget til mig, det eneste jeg husker, er at jeg siger, ”det lover jeg.” Da jeg vågnede, var jeg omgivet af en dame og en masse mennesker. Der blev ringet 911 (112 i Danmark) om, at jeg var død. Det første jeg hørte, var damen der græd ovenpå mig, hun blev chokeret over at jeg vågnede og sagde, ”du må have gjort gode ting for folk og Gud har ladet dig leve.” Så råbte hun på sin mand, som kom over og sagde, ”Du var død, åh Gud! Du var død, Gud lod dig leve!” Efter det, ankom politiet, ambulancen og brandfolkene som alle var chokeret over at se mig i live med en bule i mit hoved på størrelse med golfbold. Jeg blev i al hast kørt afsted til hospitalet.

Baggrundsoplysninger:

Køn : Mand

Datoen NDO'en fandt sted: D.3 februar 2002

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ved ikke Ulykke Jeg faldt omkring ni meter ned på beton med en 45 kg tung stige.

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Blandet.

Er der stoffer eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Nej Nej

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Nej.

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ja Jeg har aldrig tænkt så meget over det før, men nu husker jeg, i tomrummet, jeg havde uniform på (arbejdstøj). Til sidst var jeg ét med lyset.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? På intet tidspunkt.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening. Jeg kan ikke rigtigt forklare det, men det føles som om, jeg er ældre end hvad jeg tror jeg er.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Ja Harmonisk tone eller følelse da jeg var i lyset. Ellers stilhed.

Gled du ind i eller gennem en tunnel? Ja Da jeg gik ind i lyset var der en åbning. Da jeg først var inde, var det som om jeg var ét med lyset og alle andre i det.

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ja Se hovedfortællingen. Da jeg først var inde i lyset, kunne jeg se og mærke al liv, der var en del af den energi.

Så du et ikke jordisk lys? Ja Et utroligt lys kom til syne, det føltes så klart at det var overvældende, selvom jeg ikke kunne se det med mine øjne, føltes det som om jeg så Kristus. Jeg fløj ind i det. Det var så fantastisk, overvældende, det er så svært at forklare, det var som om, jeg var et med verden, jeg vidste alt, jeg var her og der var det som om, jeg var et med hele universet, det er bare så smukt, ord kan ikke beskrive det.

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Ja Jeg fløj ind i det. Det var så fantastisk, overvældende, det er så svært at forklare, det var som om, jeg var et med verden, jeg vidste alt, jeg var her og der var det som om, jeg var et med hele universet, det er bare så smukt, ord kan ikke beskrive det.

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere, som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje. Jeg var glad for at komme tilbage til mine børn og kone, men ked af at skulle afsted.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke

Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle liv efter din oplevelse? Moderat

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja Når jeg ikke tænker over det, Kan jeg se en person og vide ting om ham/hende, som hvilken person han/hun er eller hvad deres intentioner er (jeg kan ikke rigtigt forklare det).

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Forøget.

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Jeg er mere nervøs omkring ting og meget usikker på tingene og mennesker omkring mig. Jeg ved nu, at der er et bedre sted når man dør. Jeg ved at der er et efterliv.

Efter NDO'en:

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Ja Følelsen af fred, glæde, kærlighed som jeg følte.

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Ja Jeg fornemmer ting omkring mig, som om ånder vil kommunikere med mig.

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Jeg kan kun sige, at den værste følelse var, at skulle forlade stedet.

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja Nogle mennesker tror, jeg er skør. Andre tror, at de kan forklare hvad der skete, med videnskab. Nogle græder og andre vil bare aldrig mere snakke med dig.

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Nej

Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Folk som jeg møder, kan som regel lide mig bedre nu og af en eller anden grund stoler de på mig, som havde vi kendt hinanden i flere år. Jeg har endda oplevet folk sige, ”hvorfor fortalte jeg dig alt det her?” med henvisning til deres liv. Dette være sig mennesker jeg først lige har mødt og overhovedet ikke kender, og som formentlig aldrig ville skænke mig et øjeblik af deres tid normalt.