Det var i juli 1987. Jeg var femten år gammel, og mine forældre havde sendt mig på sommerlejr i North Carolina (USA).
Jeg har et fysisk problem. Når jeg går fra liggende eller siddende stilling til stående, strømmer blodet fra mit hoved ned til kroppen. Dette fænomen forstærkes af varmen, trætheden og hastigheden af mine bevægelser. Det resulterer i sløret syn, eller sender mig ud af balance. Nogle gange kan det endda fortsætte, indtil jeg mister bevidstheden, selvom det kun varer nogle sekunder.
Lige efter frokost lå jeg på min seng og læste, da en af mine venner bad mig låne ham en kuglepen. Jeg rejste mig straks for at tage en fra toppen af min hylde. Da jeg greb pennen, havde jeg en kraftig hypotension og mistede bevidstheden. Jeg faldt bevidstløs om. Jeg har mindet om det stød, mit hoved lavede, da det ramte jorden, men uden fysisk fornemmelse eller smerte.
Faldet i sig selv var ikke problematisk. Hvad mere var, at slaget mod mit hoved fik mig til at kvæles på tungen og få kramper. I den periode havde jeg ingen bevidsthed om, hvad der skete. Jeg havde en fornemmelse af indre fred og ro.
Først havde jeg et flashback fra hele mit tidligere liv. Til min store forbløffelse gennemgik jeg episoder fra mit liv, som jeg fuldstændig havde glemt. Jeg havde indtrykket af, at det varede mellem fyrre minutter og en time. Bagefter indfandt sig en stor ro. Jeg var afkoblet fra mine fem sanser, uden nogen opfattelse af omverdenen. Jeg så ingenting. Hørte ingenting. Følte ingenting. Rørte ikke ved noget. Sammenfattende, en stor indre fred, med indtryk af gradvist at smelte væk til ingenting.
Da jeg åbnede øjnene igen, opdagede jeg, at omkring ti mennesker kiggede på mig uden at jeg vidste hvorfor. En forklarede mig om faldet, den slugte tunge, kramperne og det faktum at en af mine kammerater hurtigt fik åbnet mine luftveje. Da jeg spurgte, hvor længe jeg var væk, svarede én højst omkring ti sekunder. Til min store forbløffelse. Jeg havde indtrykket af, at oplevelsen varede mindst en time.
Derefter har jeg fortrudt ikke at have bemærket de glimt, der var kommet tilbage til mig, fordi mindet forsvandt efter et par dage. Jeg husker mere af oplevelsen, men ikke indholdet af flashes.
Baggrundsoplysninger:
Køn: Mand
Datoen NDO'en fandt sted: juli 1987
Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Jeg havde hortostatisk hypotension. Efter det pludselige blodtryksfald besvimede jeg og faldt fra en højde på omkring halvanden meter. Da mit hoved ramte jorden, var jeg allerede var bevidstløs. Jeg havde slugt min tunge og fik kramper, mens jeg var bevidstløs. Hvis ikke nogen havde trukket min tunge ud af halsen i de følgende sekunder, ville jeg være død.
NDO Elementerne:
Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Positivt
Er der drugs eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Nej
Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Slet ikke. Kun en session med slides, hvor jeg så min eksistens gradvise forsvinden.
Følte du dig adskilt fra kroppen? På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Jeg var bevidstløs.
Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Nej
Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Nej
Gled du ind i eller gennem en tunnel? Nej Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Nej
Så du et ikke jordisk lys? Nej
Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? Nej
Hvilke følelser følte du i løbet af oplevelsen? En stor indre fred. Sindsro.
Var det pludselig som om du forstod alting? Nej
Kom scener fra din fortid tilbage til dig? Begivenheder, som jeg havde glemt, dukkede op igen i form af flashbacks. Desværre svandt hukommelsen og forsvandt helt efter nogle dage.
Kom der scener fra fremtiden til dig? Nej
Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Nej
Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje.
Gud, Åndelighed og Religion:
Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke. Jeg var ateist.
Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle liv efter din oplevelse? Liberal. Jeg er agnostiker
Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ved ikke: Det påvirkede ikke min religiøse overbevisning. Jeg har ikke altid troet. På den anden side har det efterladt mig uden frygt for døden. Jeg er mere bevidst om min egen dødelighed. Det gav mig indtrykket af, at døden var en slags ingenting. Noget lignende tilstanden før vores fødsel. Der var ikke noget før. Der bliver ikke noget bagefter. Der er ikke noget dramatisk i det. Før jeg eksisterede, følte jeg ingenting. Og længe efter min død vil man vende tilbage til denne tilstand.
Var det som om du mødte et mystisk væsen eller en mystisk tilstedeværelse, eller hørte du en udefinerbar stemme? Jeg mødte et bestemt væsen, eller en stemme som helt klart havde en mystisk eller overnaturlig oprindelse
Angående vort jordiske liv ud over religion:
Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Omtrent det samme
Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Ikke rigtigt.
Efter NDO'en:
Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Nej
Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Nej
Er der en eller flere dele af din oplevelse, der er særligt meningsfuld for dig? Det bedste: En følelse af befrielse eller endda en følelse af usårlighed. På det tidspunkt har man indtrykket af, at det var en smule berusende at have vundet en kamp mod døden. Intet andet på jorden kan påvirke dig. En følelse som en let eufori.
Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja. Men jeg talte ikke om denne oplevelse med mine forældre før flere år senere. Ingen reel reaktion fra deres side.
Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Nej