Beskrivelse af oplevelsen:

Da jeg var i begyndelsen af tyverne, fik jeg en slags "kræft forskrækkelse". Jeg  fik konstateret risikable celler på livmoderhalsen og skulle have en behandling som kaldes "et keglesnit". Dette er typisk ikke nogen riskabel behandling, men bagefter må man passe på at undgå at belaste det opererede område, - ingen bade, ingen sex, og ingen tunge løft.

Forbudet jeg havde vanskeligt ved at overholde var "ingen tunge løft". Jeg havde en tumling. Vi varmede op med brænde. Syv dage efter operationen, bar jeg babyen på den ene hofte, og samlede brænde med den anden hånd.

Jeg gik i seng den aften og vågnede i en mindre blodpøl. Da jeg stod op, voksede den røde pøl. Jeg holdt forbindinger op mod mig selv, men kort efter var de brugt. Jeg holdt børne bleer, så håndklæder, og siden glas fra skabet op for at opsamle strømmen. Jeg indså at jeg var ifærd med at forbløde. Jeg ringede efter en ambulane, satte en blinkende lygte ud på landevejen og vækkede naboerne så de kunne passe på mit barn

Redderne kom, hørte min historie og vi begav os ud på den en time lange tur til hospitalet. På turen mistede jeg halvdelen af mit blod inden jeg besvimede.

Døende eller død? jeg ved det ikke. Alt hvad jeg ved er at jeg gik fra at befinde mig forfærdende indtil marv og ben iskold og blødende i en ambulance, til det klareste og varmeste sted man kan tænke sig. Dette er ikke facile beskrivelser - lyset var som en eksplosion af gyldent gult, ledsaget af den mest udsøgte varme. Det er ikke tilstrækkeligt at sige at jeg var indhyllet i det - det var mig - en fuldmoden sol - en henslængt dag - et paradis af tilfredshed. Alt var et. Det var den mest sublime nydelse jeg nogensinde har oplevet. Jeg solede mig i dette sted også selvom jeg tænkte "Jeg dør"

Jeg tænkte på min død på samme tid som jeg tænkte på mit liv... men jeg tænkte ikke. Alting skete på samme gang, den sanselige baden i dette smukke lys, min død, mit liv, jeg var bange på grund af min datter.

Da akut plejerene viftede en amoniak ampul under min næse kom jeg tilbage til ambulancen, og jeg gav dem mine forældres telefonnummer. Vi ankom til hospitalet. De reparerede den sprængte blodåre, og tog ilten fra mig. Mit blod blev trukket og testet. Mine blodværdier var lave, så de gav mig tog enheder af pakkede celler via en blodtransfusion.

Jeg tror dette er øjeblikket hvor jeg næsten døde, eller tidspunktet jeg besluttede mig for ikke at dø.

Jeg er facineret af andres nær døds oplevelser. Er de tilfældige affyringer af af en ikke længere gennemstrømmet hjerne eller Himlen? Fortællinger om lyset, tunnelen og de dragende figurer. Og selvom jeg stemmer til fordel for "mangel på ilt i blodet til hjernen" versus "Himlen" undres jeg. Hvilken nådig ting gør vore sidste minutter som dette: velkomst, lys, varme og fuldt af glæde?

Baggrundsoplysninger:

Køn:    Kvinde

Datoen NDO'en fandt sted:  2/4/1986

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted?    Ja     Blodstyrtning efter operation. Jeg mistet en betragtelig mængde blod og var besvimet. Både min hematokritværdi (procentdelen af røde blodlegemer i blodet) og hæmoglobin (celler der bærer ilt til kroppen) blev målt efte lukningen af den sprængte arterie og det blev anslået at jeg havde mistet halvdelenaf mit blod.

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold?     Positivt

Er der drugs eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen?   Nej     

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig?   Det var surealistiskt ligesom drømme er. og det var også "drømmeagtigt" - Jeg var fuld af undren og fred.

Følte du dig adskilt fra kroppen?   Ved ikke   Jeg mærkede ikke min krop som var meget kold og rystende. Jeg var fyldt med salig varme, men havde ingen fornemmelse af denne varme i kroppen. Jeg havde ikke en sanselig opfattelse af at se min krop, eller nogen bevidsthed om hvad der fandt sted i ambulancen. Jeg var et andet sted.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed?     Jeg var bevidstløs. Jeg troede at jeg var bevidstløs i adskillige minutter, men tilsyneladende varede det mindre end et minut.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere?   Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening.   Alt skete på samme gang. Tid var betydningsløs. Jeg troede at jeg på det sted et stykke tid, men jeg var ikke "ude" for særligt længe, under et minut måske..

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted.   Jeg hørte min egen stemme sige: "Jeg dør"

Gled du ind i eller gennem en tunnel?  Nej 

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner?     Nej    

Så du et ikke jordisk lys?     Ja  Gylden, gul, og hvid, lige som solen. Det var smukt.

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden?    En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.

Hvilke følelser følte du i løbet af oplevelsen?     Fred, varme, undren, glæde, bekymring for mit barn, som var meget lille på det tidspunkt.

Var det pludselig som om du forstod alting?     Alt om universet     Jeg ved at det er meningen at jeg skal være her. Jeg er ikke længere bange for at dø.

Kom scener fra din fortid tilbage til dig?      Det var ikke fortløbende eller liniært på nogen måde. Det var som at være bevidst om alt på en gang. Jeg har svært ved at beskrive eller forklare det 

Kom der scener fra fremtiden til dig?     Nej  

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur?    Ja     Grænsen var mere en beslutningsgrænse. Jeg besluttede at vende tilbage til mit liv så jeg kunne være forældre til mit barn

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage?   Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje.   Koncern, der bragte vished. Jeg fortrød ikke mit valg. Det gør jeg stadig ikke.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen?     Ved ikke    Jeg voksede op i en katolsk familie, men jeg var ikke en praktiserende katolik på tidspunktet. Det er jeg vist stadig ikke.

Hvad er din religion nu?   None

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse?    Ja    Jeg var mere engageret i at få et lykkeligt liv, ikke at blive skuffet hvis tingen ikke var perfekte, at tage tingen lettere, at være mere venlig mod folk, være mere opmærksom, at sætte større pris på skønheden omkring mig.

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende:     Forblev mere eller mindre det samme.

Hvilken ændringer skete der i dit liv efter din oplevelse?   [ingen forklareing givet]

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse?   Denne oplevelse var medvirkende til min beslutning om at tage en sygeplejer uddannelse, og den har hjulpet mig når jeg arbejde med hospice patienter. Jeg går stadig ikke i kirke, men jeg betragter mig selv som enåndelig person, og jeg tror på Gud.

Efter NDO'en: 

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord?     Ja     For ord er så begrænsende. Ord som undren, glæde og kærlighed forekommer utilstrækkelige til at forklare hvad der fandt sted.

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse?    Nej    

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig?     Den bedste del var freden, den glædesfyldte varme, afklaretheden ved beslutningen om at vende tilbage til min krop, skønt  jeg var i en alvorlig choktilstand og så frygteligt kold

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre?     Ja     Ikke indtil for nylig, hvor jeg satte den op i en online dagbog jeg har haft i årevis. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor jeg aldrig ønskede at diskutere den med nogen. Jeg tænkte rigtig nok ofte på den. Måske ville jeg vente indtil min datter var voksen.

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen.     Nej  

Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse?     Chok er noget skidt.

Er der nogen andre spørgsmål vi kunne spørge om, som ville hjælpe dig med at kommunikere din oplevelse?    Tak for at sørge for at der et sted hvor jeg kan læse om andres oplevelser og dele min egen historie.