Beskrivelse af oplevelsen:

Jeg led af testikelkræft. Jeg havde fået fjernet min venstre testikel. En del af kuren var at gennemgå kemoterapi. Det gjorde mig meget syg og svag. På dette tidspunkt i mit liv led jeg af søvnapnø [en søvnlidelse karakteriseret ved pauser i vejrtrækningen eller tilfælde af meget svag vejrtrækning under søvn]. Jeg havde adskillige ‘tilfælde’ af ophør af vejrtrækning under søvnen. Normalvis ville jeg få kramper eller muskelspasmer, og vågne ved at jeg hev efter vejret. Jeg tror at effekten af kemoen svækkede min krop så meget, at det at vågne op og hive efter vejret ikke længere skete.

Da jeg lå i sengen og sov, sendte min logiske hjerne mig en besked: ‘Vejrtrækningen er stoppet. Hvis den ikke starter igen, så vil døden indtræffe.’ Så simpelt var det. Jeg kunne mærke et ‘tryk’ inde i min krop, lidt som trykket i en ballon fyldt med luft. Ingen smerte, blot trykket. Et øjeblik blev jeg grebet af panik, da jeg indså, at jeg var ved at dø. Så forsvandt panikken og jeg tænkte ‘Er dette døden? Det er så nemt, så naturligt. Hvad var jeg bange for?’ Jeg følte mig lidt fjollet over at have været så bange.

På dette tidspunkt kom en ‘fornemmelse’ over mig. Det var en varm følelse, der gennemtrængte alle dele af mig. Det var meget fredfyldt og unikt. Jeg har aldrig nogensinde følt noget lignende.

Så følte jeg, at jeg lå på ryggen i en pool med vand. Jeg begyndte langsomt at synke ned i poolen. Den begyndte at blive mørk og tom. Øjeblikket efter blev den lys; meget lys. Der var et objekt foran mig, som lignede solen. Det var så intenst lyst, men det gjorde ikke ondt i øjnene at kigge på det. Pludselig begyndte jeg at forstå ting. Jeg forstod, hvorfor jeg havde kræft, og hvorfor det var meget vigtigt for mig at have fået kræft. Faktisk var det så vigtigt, at jeg indså, at jeg ikke ville ønske det anderledes. Men jeg kan ikke forklare, hvorfor det var vigtigt, jeg forstod blot, at det var det. Så talte objektet til mig. Det talte engelsk og lød som enhver anden person. Det sagde ‘Hej Arthur. Jeg er meget glad for at se dig.’

På dette tidspunkt nævnte jeg noget fra min fortid, som jeg ikke var særligt stolt af. Så sagde objektet ‘Det brød du dig ikke om, vel’? Jeg svarede ‘Nej, jeg gjorde ikke.’

Så sagde objektet ’Det tænkte jeg nok’.

På dette tidspunkt var der en imaginær linje foran mig, og jeg vidste, at hvis jeg krydsede den, så kunne jeg ikke vende tilbage. Jeg var tøvende.

Så sagde lyset ‘Hvad gør du?’

Jeg svarede ’Jeg er ved at dø’.

Lyset spurgte mig, ‘Er du klar til at dø?’

Jeg svarede, ‘Nej! Der er ting jeg må gøre’.

Så sagde lyset, ‘Det er sandt.  Tag tilbage og udfør dem. Når du er færdig, så kom tilbage og se mig’.

På det tidpunkt trådte jeg atter ind i min krop. Jeg husker, at jeg rørte min venstre arm med min højre hånd. Det føltes underligt. Huden føltes som huden på en død person, kold og livløs. Det var som om livsenergien endnu ikke var helt vendt tilbage i min krop.

Jeg satte mig op i det mørke værelse. Jeg så på min hustru, der sov ved siden af mig. Jeg overvejede hvad der lige var sket. Jeg ville have troet, at det var en drøm, bortset fra at den varme glød og følelse af fred stadig var hos mig. Det varede nogle dage.

Det var det, der overbeviste mig om, at noget ekstraordinært faktisk var sket. 

Baggrundsoplysninger:

Køn:    Mand

Datoen NDO'en fandt sted:  1984

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen dengang den fandt sted?    Ved ikke   Sygdom    Jeg sov faktisk i min seng    Jeg har måske haft et apnø- attak. Kemoterapien havde gjort min krop svag, så jeg fik ikke ‘kramper’ [og vågnede] da jeg ikke havde mere luft.

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold?     Positivt

Er der drugs eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen?   Ved ikke   Usikker   Undergik kemoterapi for behandling af kræft.

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig?   På nogle måder, den havde drømmeagtige kvaliteter, men fornemmelserne, følelserne, havde ikke en drømmeagtig natur. De var meget virkelige. Ingen drøm tidligere, eller efter, har føltes sådan.

Følte du dig adskilt fra kroppen?   Ja   Det føltes som en krop med arme og ben, men det lignede omridset af en krop, mørk med et klart eller hvidt omrids formet som en person. Ingen træk, af hvad jeg husker.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed?     Det var mens jeg sov.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere?   Alt syntes at ske på samme tid; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening.   Tiden gik tilsyneladende meget hurtig. Mange ting kom pludselig til mig.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted.   Nej  

Gled du ind i eller gennem en tunnel?  Ved ikke  Det føltes som at synke ned I en pool med vand. Jeg ved ikke om dette regnes for en indramning (tunnel).

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner?     Ja     Den lysende kugle der lignede solen.

Så du et ikke jordisk lys?     Ja  Meget klart. Som at kigge på solen uden at det gør ondt i øjnene.

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden?    Nej

Hvilke følelser følte du i løbet af oplevelsen?     Først frygt, da jeg indså jeg var døende. Så overraskelse da jeg indså, at det her var ‘normalt’. Så lidt dum, da jeg tænkte på min frygt. Derefter noget ekstremt kraftfuldt; en følelse af fred og glæde. En følelse der var så overvældende, at jeg simpelthen ikke kan finde ord til at beskrive den.  

Var det pludselig som om du forstod alting?     Alt om universet     Jeg forstod årsagen til, at jeg havde fået kræft. Jeg forstod at mit liv ikke var min personlige ejendom, men at det ‘tilhørte’ mange andre. Jeg forstod, at det eneste jeg blev bedt om var at ‘bekymre’ mig om, hvad der sker med andre, og være behjælpelig hvis jeg kan.

Kom scener fra din fortid tilbage til dig?   Jeg mener, jeg så en lille del af en fortidig begivenhed, der gjorde mig ked af det.

Kom der scener fra fremtiden til dig?     Nej    

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur?    Ved ikke     Der lod til at være en imaginær grænse foran. Hvis jeg passerede den, kunne jeg ikke vende tilbage.

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage?   Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje. Jeg havde et valg. Jeg kunne have nægtet at vende tilbage, men vi vidste begge, at jeg havde brug for at vende tilbage. Vi forstod det og accepterede det.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen?     Ved ikke   

Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle liv efter din oplevelse?     Moderat 

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse?    Ved ikke    Jeg begyndte at se på mine medmennesker med væsentligt mere tolerance og medfølelse.

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende:     Stigende

Hvilken ændringer skete der i dit liv efter din oplevelse?   Jeg lever egentlig roligt og fredeligt. Jeg mener; Jeg bliver træt og oprevet, ganske som alle andre, bortset fra at nu kan jeg beherske disse følelser med en bedre forståelse af, hvorfor alle disse ting sker. Jeg er tilsyneladende blevet mere roligt det meste af tiden.

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse?   Jeg forsøger at være mere forstående overfor andre. Der er meget jeg blot giver slip på. Jeg er mere rolig. Jeg er tilfreds med en simpel livsstil. Jeg er ikke bange for døden, for man dør ikke; man forandrer sig bare lidt. Jeg er dog bekymret for ‘processen’ at dø. Jeg er ikke god til smerter, og jeg er ikke særlig begejstret for lidelse.

Efter NDO'en: 

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord?     Ja     Jeg kan forklare processen, men jeg kan ikke finde ordene til at beskrive ‘følelsen’.

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse?    Nej    

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig?     Det bedste var fornemmelsen af fred og forståelse. Det værste var øjeblikket med frygt hvor jeg indså, at nu sker det.

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre?     Ja     Det afhænger af personen. Nogen er skeptiske, nogen er fascineret, og andre finder det kedsomligt. Jeg forsøger at fortælle historien til mennesker, som har mistet en ven eller slægtning. Jeg håber det hjælper på deres sorg, at de ved, at de faktisk ikke har mistet nogen; at der blot er et midlertidigt nedbrud i kommunikationen. På et tidspunkt  bliver det ok igen. Jeg fortalte min historie til min far. Adskillige år senere, da han var ved at dø af leverkræft, sagde han til min mor, ’Sig til Arthur at jeg vil kigge efter lyset’. Jeg kan blot håbe, at denne lille flig af viden lettede hans overgang mellem verdner.

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen.     Nej  

Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse?     Det ville være godt for alle at opleve lidt af dette i deres liv. Det gør os bedre i stand til at forstå vores rejse. Jeg ville ønske, at jeg kunne udbrede dette simple budskab til alle: ‘Bekymre dig om dine medmennesker. Hjælp hvis du kan.’

Er der nogen andre spørgsmål vi kunne spørge om, som ville hjælpe dig med at kommunikere din oplevelse?   Jeg kan ikke komme i tanke om noget. Men jeg vil gerne takke dig for at give mig muligheden for at fortælle historien. Jeg har det bedre.