Beskrivelse af oplevelsen:

Jeg var i gang med dyrlæge arbejde på en hest. Hesten stejlede og ramte mig med hoven på sit forben lige i hoved og ansigt og armen, som var hævet til forsvar. Jeg fik brækket adskillige knogler i ansigtet, fik løsnet nethinde og brækket spoleben i armen, Var bevidstløs i en kort periode. Min oplevelse af den periode forekom mig imidlertid som om den skulle have taget meget længere tid, hvis den kun skulle have fundet sted i den fysiske dimension. Jeg befandt mig pludselig oven over min krop og så ned på sceneriet under mig. Jeg kunne se ting, der var uden for den stald, jeg var i, selvom det ville være umuligt, hvis jeg så fra det sted min krop befandt sig. Det var som at se ned fra et kamera, der var blevet hejst op for at få et større udsyn. Jeg blev opmærksom på, at der var 2 (muligvis 3) væsner sammen med mig, på hver side. De kommunikere direkte og telepatisk med mig ved blot at sende deres input direkte ind i min bevidsthed uden ord og endnu mindre "tid". Jeg vidste, at jeg på en eller anden måde var blevet fjernet fra disse almindelige love og måder at bearbejde oplevelser. Skønt jeg ikke oplevede et livs revy i specifik forstand, blev jeg ved forståelse, ikke billeder eller film, vist mange betydningsfulde ting i mit liv. Det gode og det dårlige. Alt fokuserede på min deltagelse - hvordan jeg begik mig. Jeg husker den næsten håndgribelige fornemmelse af mangel på frygt. Jeg blev gjort forståelig, at denne frygt er, hvad der ligger under mange af vores dårlige valg. At der ikke er noget at frygte. Jeg følte en barmhjertighed for mig selv, som jeg aldrig ville have troet mulig. En form for kærlighed jeg aldrig havde kendt. Empati, sympati for alt hvad jeg havde oplevet, og en ny beslutsomhed om at lade mig selv leve, som jeg kunne og skulle og måtte. Jeg vidste, at jeg havde et klart formål, og blev vist dette formål, så jeg kunne forstå, hvor meget jeg behøvedes. Jeg mærkede ingen smerter. Jeg er ikke sikker på, om jeg havde en krop, og om mine guider havde en, det syntes ikke at betyde noget. Jeg var i kontakt med al information - fuldstændig forståelse af alt. Men hvad jeg forbandt mig med, var især mit livs formål. Jeg så fremtiden, (jeg husker den ikke) og så også hvor vanskeligt, det ville blive at komme mig efter ulykken, men jeg vidste, at jeg ville komme gennem det, og det var alt, hvad der betød noget. - så jeg kunne komme videre, og gøre hvad det var meningen, jeg skulle gøre. Og at jeg kun kunne tjene dette formål, hvis jeg mistede min frygt - for at blive afvist, at folk ikke ville kunne lide mig for de standpunkter jeg tog, at andre mennesker havde kontrol med tingene (der har kun vi) etc. Og så kunne jeg handle ud fra ren kærlighed - ingen komplikationer eller kompromisser. Så snart jeg "forstod alt dette", befandt jeg mig igen tilbage i min krop i overvældende smerte. Jeg havde også den viden, at disse guider altid er der når de behøves. De er de ultimative opdragere.

Var du under påvirkning af nogen former for medicin eller stoffer, der kan have haft indflydelse på oplevelsen? Nej

Var oplevelsen svær at forklare med ord? Ja Det var svært at bearbejde det alt sammen. Fornemmelsen af at ingen virkelig ville kunne forstå det, medmindre de selv havde været igennem det.

Var der på tidspunktet for, og i forbindelse med, oplevelsen en livstruende begivenhed? Ja trauma til hoved og krop

Hvordan var dit niveau af bevidsthed og opmærksomhed under oplevelsen? fysisk ubevidst, men mere tilstede/bevidst end jeg nogensinde har oplevet det før eller siden. Det var som om et vindue var blevet vasket, som man ikke anede var beskidt indtil forskellen blev tydelig

Var oplevelsen på nogen måde som en drøm? overhovedet ikke

Oplevede du en adskillelse mellem din bevidsthed og din krop? Ja. Jeg bemærkede det ikke, men syntes at vide det var anderledes. Det betød ikke noget. Det syntes naturligt og bekendt.

Hvilke følelser oplevede du under oplevelsen? ren kærlighed og empati.

Hørte du usædvanlige lyde eller støj? Nej

Passerede du igennem en form for tunnel? Nej

Så du et lys? Nej

Mødte eller så du andre væsener? Ja De sad på hver side af mig. Ja, jeg følte at jeg altid havde kendt dem - følte mig forbundet med dem på en dyb måde. Forståelse, kærlighed, mit væsens særpræg og formål. Hvad jeg skulle gøre - ikke lade frygt krybe tilbage ind i mit liv, så den blev iblandet min handlen ud fra ren kærlighed og min handlen i overensstemmelse med, hvad jeg er her for at udrette.

Oplevede du en gennemgang af tidligere begivenheder i dit liv? Ja Ikke et revy i bogstavelig forstand, men et revy af følelser - gode og dårlige. Ja, om hvor meget frygt er i kernen af vores fejltagelser. Ja, jeg kan bedre mærke, hvornår den frygt begynder at krybe tilbage. Jeg udføre et "selv tjek", og tager af og til vanskelige beslutninger, for at forblive sand over for mit sande væsen og handle ud fra ærlighed og kærlighed, selv når det giver anledning til problemer.

Hørte eller så du noget i forhold til mennesker eller begivenheder under din oplevelse, som senere kunne verificeres? Ja Jeg kunne se, hvordan bygningens konstruktion var sat sammen, hvilket jeg ikke ville kunne se uden store anstrengelser nede fra. Jeg gik tilbage og verificerede, at det var virkeligt senere.

Så eller besøgte du nogle smukke eller på andre måder karakteristiske steder, niveauer eller dimensioner? Usikker. Ikke rumligt, men denne rene kærlighed trænger igennem på en måde, så det næsten forekommer, som om den har sit eget niveau eller dimension.

Havde du nogen fornemmelse af ændret rum eller tid? Ja Der er ingen måde, hvorpå jeg kunne modtage så meget information i den tid, der forløb for min krop. Jeg følte mig på en eller anden måde "forstørret", men kan ikke rigtig forklare det med ord.

Havde du en følelse af at få kendskab til særlig viden, overordnede sammenhænge og/eller et særligt formål? Ja Om frygt, og at hver eneste af os har et formål, der er lige så afgørende som alle andres - der er ingen "små og betydningsløse" liv - vi er alle forbundet. Det er ligesom, hvis man har en lille rolle i et skuespil - det kan godt være, at den ikke bemærkes på samme måde som hovedrollen, men skuespillet som et hele har brug for, at hver eneste skuespiller spiller deres særlige og lige afgørende rolle.

Nåede du til en grænse eller en anden form for fysisk spærring? Nej

Fik du kendskab til fremtidige begivenheder? Ja Jeg kan ikke huske detaljer, men når visse ting sker i dag - især når jeg møder visse mennesker, føler jeg, at det er del af en af de ting jeg så.

Var du involveret i eller bevidst om en beslutning om at vende tilbage til kroppen? Ja Ja, bare ved det at jeg havde et fornyet formål og engagement til at gøre hvad det var meningen jeg skulle gøre - at komme i gang med det.

Fik du nogen former for psykiske, paranormale eller andre former for evner efter oplevelsen, som du ikke havde før oplevelsen? Ja Elektrisk følelse, ligesom en svag sitren i mine hænder når jeg arbejder med patienter, og også når jeg interagerer med folk. Det er svært for folk at give et falsk billede af, hvad de har gang i med mig - jeg kan fornemme gode kærlighedsbaserede mennesker, fra de dårlige frygtbasere der er ude på at gøre skade. Nogen forudanelse, men af følelser, ikke om specifikke detaljer i begivenheder.

Har du ændret holdninger eller overbevisninger efter oplevelsen? Ja Ja, denne fornemmelse af enhed. Af et formål meget større en her og nu. Åndelig identitet. Jeg føler mig som et åndeligt væsen, der er på en menneskelig mission.

Har oplevelsen påvirket dine relationer? Din dagligdag? Religiøse praksis? Karrierevalg? Osv.? Jeg lægger mærke til folk. Jeg hjælper, når jeg kan. Også selv om det blot indebærer at fortælle en fremmed, at han eller hun ser godt ud. Jeg er meget mere forstående i forhold - Jeg ved, at vi alle har disse missioner, og at vi alle kæmper, så jeg kan letter slippe andres sårende handlinger mod mig, siden jeg ved, at de bare ikkeer forbundne med kærligheden og er "fortabte" og handler ud fra, hvad der er tilbage, hvilket er frygt.

Har du delt denne oplevelse med andre? Ja Ja, meget forsigtigt. Ingen i min familie ved noget. Så jeg tenderer mod at fortælle det til de få mennesker, der synes klar til at høre dette materiale. De fortæller mig, at de ser små begivenheder i deres liv anderledes - tab af nære, stridigheder, etc.

Hvilke følelser har du haft efter din oplevelse? Dem alle sammen.

Hvad var det bedste og det værste ved oplevelsen? At få dette "wake up call" til min væren. At finde sikkerheden i at vide alle disse ting.

Er der andet du ønsker at tilføje om din oplevelse? nej

Har dit liv ændret sig specifikt som følge af din oplevelse? Ja Jeg dannede en nonprofit organisation til at prøve og hjælpe med at forandre dyre sundheds systemet. Langt mere ansvar - ingen undskyldninger. Søger ikke længere andres billigelse. Arbejder bare på at forblive på en ærlig betydningsfuld sti.

Er der efter din oplevelse særlige begivenheder, medicin eller stoffer, der har fået dig til at genopleve dele af oplevelsen? Nej

Har de stillede spørgsmål og dine svar præcist og dækkende beskrevet din oplevelse? Ja.