NDERF Home Page Aktuelle NDO'er Del din NDO

    Larry NDO    


Beskrivelse Af Oplevelsen:

28 November, 2001

Interviewet af Loni Parrott

NDO fra et eksellent interview af Loni Parrott, Fra the Friends of IANDS (FOI) gruppen i Iowa City Iowa (kontakt Loni for yderliger information).  Bemærkelsesværdig NDO eftervirkninger.  Andre FOI ledere opfordres til at dele NDO beretninger med NDERF, selfølgelig underlagt passende fortroligheds omsorg.

Lary er en gift mand. Han er pensioneret og hans foretrukne religion er protestantisk.

Q.  Giv mig en kort beskrivesle af omstændighederne  omkring din nærdødsoplevelse.

A.  Det var omkring 5 år siden, i august, ca. 5.30 om morgnen på hovedvej 151. Jeg kørte bilen, det er tidligt om morgnen, det er tåget. Jeg kører min kone Kathy til arbejde i (slettet). Vi boede i (slettet). Strækningen er omkring 11 km. Pludselig føler jeg mig ilde til pas. jeg trak ind på nødsporet. Jeg stod ud og Kathy stod ud.Jeg gik om bag bilen, rystede hovdet, og prøvede at få noget luft. Jeg sagde: "Jeg ved ikke hvad der sker. Jeg har det ikke godt." Hun sagde"Skal jeg køre?" Jeg sagde: Nej jeg kan køre" Vi går tilbage ind i bilen og køre ud. Jeg husker ikke hvor langt jeg kørte, måske kun 2-3-4  blokke på hovedvejen, og så trækker jeg igen ind til siden. Jeg sagde til Kathy: "Jeg tror hellere du må køre. Jeg bliver svag og svimmel. Jeg ved ikke hvad der sker." Så jeg sætter mig i passagersiden og hun kører.

Den del jeg skal forælle dig nu, kan jeg kun huske små bidder af, men jeg vil fortælle dig hvad Kathy sagde der skete. Jeg bliver svimmel og alting bliver sortere og sortere, og jeg får tunnel syn... Jeg husker at jeg besvimer. Boom! Alt kørte 150.000 kilometer i timen. Boom! Hun kører okay? Jeg kan hører hendes stemme: "Hvad er der galt med sig? Kom nu, vågn op!" Jeg kan høre hende råbe og skrige af mig. Hun var i panik. Her kommer den del hun fortalte mig. Jeg begyndte at kaste mig rundt i bilen. Min arm sad fast i rattet. Hun vidste ikke sin levende råd. Hun prøver at kører på arbejde og det er tåget. Hun prøver at holde mig tilbage. Hun lægger sin hånd på min hals for at mærke pulsen. Det næste hun sagde. Jeg var væk. Jeg holdt op med at kaste mig og alt det der.

Nu, den del jeg husker er, da jeg taler med hende. Det er lidt svært at forklare. Hun råber og jeg troede at jeg talte med hende, og jeg sagde: "Du er nød til at klare dig uden mig. Jeg er et andet sted nu. Der er ikke noget jeg kan gøre for dig. Jeg er her og du her. Jeg er et andet sted hvor aner jeg ikke. Bliv bare ved med at køre så klarer du den. jeg må afsted nu. Farvel!" Jeg snakkede og jeg troede at hun lyttede. Jeg troede jeg var levende. Hun siger at jeg ikke talte, og jeg troede jeg gjorde.

Jeg er inde i bilens førehus -- oven over førehuset, og ser ned på mig selv. Jeg er i fosterstilling, helt krøbet sammen, og jeg ved ikke hvor jeg er henne. Jeg kunne se hende køre bilen. Jeg kunne se mine grå shorts og grå t-shirt. Jeg kunne se mig selv og jeg VIDSTE at jeg var et andet sted. Dette skete over ti kilometer. Så kom jeg en lille smule ud af det. Jeg kan huske at hun løb ind på politistationen. men der var ikke nogen,så fortsatte hun til sit arbejde. Jeg husker at jeg åbnede døren i passagersiden, og jeg aner ikke hvor jeg er henne. Jeg kunne ikke genkende bygningerne eller parkeringspladsen. Så løb hun ind og ringede til 911, og her kommer brandvæsnet. Alt hvad jeg kan huske er at brandvæsnet sagde: "Han er død. Du må hellere ringe efter en ambulance, for han er væk. Rød kode." Det næste jeg ved af er at jeg er i denne her ambulance, og de kører mig til hospitalet. Ambulancen kom til parkeringspladsen og satte hjertestarteren på mig. Boom boom, og der skete ikke noget. Jeg hørte dem sige: Der kommer en sherif bil fra (slettet) og sheriffen er en redder. Ambulancen stoppede for at møde ham. Jeg ser op på ham mens han løsner sit slips. Han siger: "Er du på stoffer?" Jeg får ilt i ansigter, men jeg siger "Nej nej." Han begynder at sætte IV i mig.

Jeg går tilbage op igen. Da jeg svævede oven over mig selv, vidste jeg lige pludselig at jeg var i en anden verden. Jeg var ikke længere her på jorden. Grunden er, pludselig, ser jeg juletræslys, helt hvide lys - i tusindvis af dem. Så blev der helt stille og roligt. After det blev der roligt. Min krop begyndte at gå 150 kilometer i timen og lige pludselig begyndte mit live at passere revy  for mine øjne. Det gik fra en lille lyserød prik, og det var som et spil kort der blev vendt så hurtigt, det var så hurtigt det gik. Man kan ikke stoppe det, Det var så hurtigt at mit livpasserede forbi mine øjne. Det var en kontinuerlig film, der kørte nonstop. jeg kunne se mig selv. jeg var nok 8 år gammel og holdt en lille vandpistol. Så ser jeg pludselig den oliebrøn jeg plejede at lege på i baghaven. Her er jeg i Marinen og holder en riffel. Hæren. Zip! Det var det. Så hurtigt gik det.

Her er jeg så, og jeg ser denne orange og gule kugle. Og det er angstfremkaldende. Jeg ved ikke hvor fanden jeg er henne, men det er smukt. Lige pludselig er det som tunnel syn - Jeg ser ned i denne her tunnel. Det lille lyserøde lys blev til et grøblåt lys. Det var da mit liv gik forbi. Så er jeg her oppe og ser på den her orange og gule kugle. Det var blødt -det var varmt - at se ind i tunnelen. Alt er stille, død stille, men det er fredeligt. Jeg aner ikke, men jeg ved, jeg ikke er på jorden. Jeg ved det! Så kom der pludselig denne stemme. Den var hverken mand eller kvinde. Den var ikke rar eller blød. Du har hørt om parodister. Parodister kan ikke efterligne den stemme. Grunden er at der kun er en stemme ligesom den. Når du hører den stemme, så KENDER du den stemme. Jeg kan ikke beskrive den stemme. Den var ikke stærk, den var ikke ond, den vr ikke blød. Det var en stemme! Jeg kan ikke forklare den stemme. Og jeg kunne ikke vende mit hoved, fordi den stemme talte til mig. Jeg kan ikke huske hvad den sagde. Men jeg kan huske at stemmen sagde: "Du er nødt til at vende tilbage. Vi er ikke klar til dig" Jeg ville gerne dreje mit hovede og se på den stemme, men jeg kunne ikke se den. Det var mørkt. Det var sort og smukt. Den orange kugle, lysene, mit liv der passerede revy for mine øjne. Det næste jeg ved af er at jeg er tilbage. Det gik hurtigt. I stedet for at mit liv gik fremad, gik det i back gear. Jeg gik baglæns nu. Alle disse lys, og den orange og gule fadede ud. Det er væk.   

Nu er jeg tilbage på hospitalet-- ambulancen, båren, og jeg kommer til mig selv på båren, og jeg ser disse mennesker, og jeg er væk! Jeg havde ikke noget blodtryk. De sagde jeg var færdig. Så kom jeg tilbage. Jeg svedte og frøs. Og min mund gik 150km. i timen, og jeg begyndte at fortælle denne he doktor hvad der var sket. Jeg sagde: " Jeg så lige tunnelen, lyset, stemmen!" Han sagde: "Det er fint Larry." Han forlod rummet og alting begyndte at blive sort igen. Lægen kom tilbage igen og begyndte at trykke på min brystkasse. Da jeg fortalte ham om hvad der var sket, sagde lægen: "Jeg er læge og jeg tror ikke på det der, men ifølge det du har fortalt mig har du lige haft en nærdødsoplevelse." Min mund gik med 150 km. i timen!

Jeg sagde til doktoren at jeg ville over på VA hospitalet. Han sagde: " Du er altså nødt til at skrive under på din udskrivning. Vi vil være nødt til at tranportere dig fra hospitalet til VA i Iowa City, og vi er ikke ansvarlige, hvis du dør på vejen." Jeg sagde det bekymre mig ikke." Jeg ville se Todd, hospitalspræsten, så jeg kunne snakke med ham, Han har været en ven og vi har haft nogen rigtig gode snakke.

Så de drøner mig til Iowa City i den her ambulance, og jeg bliver ved med at besvime. De satte mig i lægevagten og jeg fortalte dem mine symptomer og at lægen sagde at jeg havde en nærdødsoplevelse. Plejeren sagde: "Vi tror ikke rigtigt på den slags. Du må have været medicin påvirket." Jeg sagde, Jeg har ikke fået noget medicin!

Da de kører mig til elvatoren, hvem skulle så stå der andre end Todd. Jeg sagde: "Todd, jeg må altså snakke med dig! Jeg havde en nærdødsoplevelse, og jeg er nødt til at snakke med dig." Han sagde at han ville komme op med det samme. Så de sætter mig på en stue, og jeg venter på ham, men de giver mig så noget medicin, og jeg er væk. Fire og tyve timer, og jeg er væk. Da jeg vågnede, og kiggede på min pude, lå der to bøger om nærdødsoplevelser. Jeg fortalte sygeplejersken at jeg ville se Todd. Jeg var så svag, men jeg sagde: Jeg skal altså ud af den her seng!" Plejerne så mig ikke engang da jeg gik forbi plejerkontoret. Jeg kørte hele vejen ned med elevatoren, i de gevandter de havde givet mig på. Der står Todd ved elevatoren! Så kom han op på min stue, og inden han kom ind på stuen, vidste jeg, hvad han ville spørge mig om. Jeg vidste ord for ord hvad han ville sige. Jeg sagde: "Nej Todd, jeg ved ikke noget om din datter. Jeg så hende ikke deroppe." Hans datter var blevet dræbt, og jeg vidste at han ville spørge mig om hende. Jeg fortalte ham om alt, og han spurgte om han måtte sende en der arbejdede i køkkenet op for at tale med mig. Der er sket et eller andet i den mands familie og han er interesseret.

Jeg læste en to tre kapitler i bogen og synetes at jeg læste om mig selv! Jeg tænkte: "Det her er interessant! Jeg læser om mig selv!" Denne her fyr fra køkkenet banker på døren, og han har to fødder i døren, og jeg tænkte: "Aha." Jeg vidste hvad han ville spørge om. Jeg har aldrig set ham før i mit liv, men jeg vidste at hans søn var blevet skuddræbt, inden han kom ind i rummet. Det var som at plukke hans tanker, men det var så enkelt. Bare boom! Jeg vidste hvad han ville sige før han sagde det! Jeg tænker: "Hvad er det med denne her nærdødsoplevelse, og alle de her mærkelige ting sker for mig!" Det bliver mærkeliger endnu! Han siger: "Jeg havde en søn der blev dræbt under en jagt." (Det vidste jeg, men jeg turde ikke sige det). "Så du ham deroppe?" Jeg sagde: "Nej jeg hørte kun en stemme. Jeg så ikke din søn deroppe." Hvad han mente da han spurgte spørgsmålet var. "Jeg ville gerne bytte plads med dig, så jeg kunne se min søn." Jeg vidste hvad han mente. Jeg vidste det før han nævnte det! Han ville gerne bytte plads så han kunne se sig om og finde sin søn.

Denne viden fortsatte i månedsvis. Jeg vidste hvad folk ville sige inden de sagde det, og det blev uhyggeligt fordi jeg kunne sige hvad folk tænkte. Jeg kunne eksempelvis gå på  Bishops Cafeteria, og jeg kunne se over på folk, og vide hvad de tænkte på! Jeg fortalte det til min kone, Kathy. "Hvis du kunne hører hvad jeg hører." Hun sagde: "Snak ikke på den måde. Folk vil ikke forstå dig." Hun kom til et punkt, hvor hun ikke kunne forstå mig, men jeg kom til et sted, hvor jeg kunne vide, hvad folk tænkte uden at de åbnde munden! Som det skred frem, når jeg åbnede et blad eller noget lignende, var det ikke som når du og jeg åbner et nu. Jeg kunne se noget i bladet som ingen andre kunne se. Jeg kiggede på det og alting var tredimensionalt -- alt var uden for siden. Du ved når man har de små briller på til en filmforestilling. Sådan var det. Jeg tænkte: " Denne her fyr han er ikke på siden -- han er her ude!" Når jeg fortalte det til lægerne sndte de mig ned for at få mine øjne tjekket. De bestilte nye briller, men det var stadig i tre dimensioner, lige meget hvad jeg samlede op! Dette blev ved i en rum tid, men det forsvadt hen af vejen. Det var besynderligt. Jeg ved stadig ikke hvorfor jeg er her tilbage. jeg har ingen anelse. Alt hvad jeg kan sige dig er, JEG VED hvad der skete!

Tilbage i livet der passere foran mine øjne, er der intet der ikke er med. Det gik hurtigt. Jeg vidste det var mit liv. Det var som om en der var lagt på en rulle i en film og så speeded filmen op. Dit liv. Hele dit liv! Der var ikke noget der var splejset eller skåret væk. Det var hele dit liv, fra den dag du blev født, til du gik i børnehave, til  du stjal et stykke tyggegummi i kiosken. Det var uafbrudt! Da du kørte biler, stjal hjulkapsler og havd sex. Der var intet der ikke var med! Det var hele livet!  Det sket lige på vejen fra (slettet) til (slettet) hvor Kathy arbejdede. Jo højere jeg blev des højere blev billedet! Jeg troede jeg var gået. Jeg vidsste at jeg var et andet sted. Jeg så mig selv, hele mit liv. Jeg kunne ikke se nogen rundt om mig, kun mig. Der var ikke nogen i baggrunden eller noget. De var kun mit liv. Ingen andre var involveret end mig. Det var min egen film.

Sp. Var den oplevelse svær at sætte ord på?

Sv. Det er bare svært. Det afhænger alt sammen af hvem du taler med. Der er nogen mennesker jeg ikke ville turde fortælle den her historie til. Nogen mennesker jeg begynder at fortælle om min nærdødsoplevelse, og Kathy sagde: "Hey," Det gør hende forlegen. Hvis folk bare ville lade folk snakke, og fortælle folk, men selv min egen kone synes ikke jeg skal fortælle nogen.

 En ting jeg har lært fra det, er at jeg fik noget givet til mig, og jeg ved ikke, hvad det er. Det er en kendsgerning. Jeg blev givet noget. Jeg ved ikke hvordan det skal bruges. Jeg ved ikke hvad jeg blev givet. Jeg blev givet gaven at høre den stemme ingen andre har hørt. Det blev givet til mig. Prøv at forstå hvad jeg fortæller dig. Jeg kan ikke sælge det. Jeg kan ikke forære det væk. Jeg kan ikke vise det til nogen. Det er mit, og jeg kan ikke beskrive det særligt godt. Og jeg kan ikke optage det på video således at nogen kunne se det. Jeg blev givet noget, ingen andre har. Jeg kan ikke engang sætte det på en film og sælge det på markedet. Du ville være nødt til at se, hvad jeg virkelig så! Det eksistere, men det eksistere ikke. Jeg ville ønske jeg kunne kommunikerer det, men jeg KAN IKKE! Da manden gav det til mig, sagde han: "Tag det og gør med det hvad du vil Larry" Men man kan ikke slippe af med det. Det er mit!

Jeg ved hvad jeg har set og ingen kan tage det fra mig. Jeg kender stemmen. Jeg kender den! Men jeg kan ikke beskrive den. Det smerter mig! Jeg kan ikke efterligen den. Der er kun en stemme som den. Selve manden. Man kan ikke være en nummer to efter ham. Han er den ene.

Sp. Hørte du nogen andre lyde i dein nærdødsoplevels?

Sv. Døds stille.

Sp. Følte du det som om du bevægede dig?

Sv. Nej.

Sp. Følte du at du var adskilt fra kroppen?

Sv. I bilen, da jeg så ned.. Da var jeg skilt fra kroppen. Så forlod jeg det der og susede op, så var jeg derude og det var stille. Fredeligt. Jeg er alleerede væk her. Da jeg så på kroppen, vidste jeg ikke hvad jeg skulle tænke. Jeg vidste at det var mig, og jeg vidste at jeg var død.

Sp. Følte du nogen forbindelse mellem dig og din krop?

Sv. Jeg vidste det var mig. Det var den eneste forbindelse

Sp. Hvad var din opfattelse af tiden?

Sv. Det her er delen - elleve kilometers turen - det forkom meget kort. Tiden stemmen talte med mig, det var langsomt, særligt livet der passerede, tunnelen, kuglen det var langsomt, for jeg havde lejlighed til at se på den. De små hvide lys de var langsomme. Så blev det sort og det var langsomt. Det var kulsort et stykke tid. Men det var som om jeg var et stykke borte, og så tilbage på jorden. Whoosh. Det var som om jeg kørte 150 km. i timen.

Sp. Hvordan var dit syn og din hørelse i den tilstand.

Sv. Fantastisk! Jeg kunne se lyset og mørket. Det var som om jeg kiggede gennem mørket! Jeg kiggede og kiggede og det var altsammen sort, men jeg kunne stadig se det. Det var stadig mærkt i den anden ende af mørket.

Sp. Var du ensom?

Sv. Nej. Jeg vidste at jeg var alene fordi jeg ikke kunne se nogen. Men stemmen var her ovre, så jeg var ikke alene.

Sp. Mødte du nogen andre, enten levende eller døde?

Sv. Ingen. Alle spørger mig om det.

Sp. Hvad følte du i stemmens tilstedeværelse?

Sv. Til tider var jeg bange fordi jeg ikke vidste hvor jeg var henne. Han blev ligesom ved med at forskikre mig: "Du er okay, du er okay."Men han ville ikke lade mig se på ham! "Vi er ikke klar til dig Larry. Du skal tilbage om lidt" Jeg ville gerne se på ham og sige noget andet så som: " Åh mand. Jeg ønsker ikke at vende tilbage. Lad mig tale med dig." Men det var ham der hele tiden talte, og det var mig der lyttede.

Sp. Hvis du kunne have talt, ville du have sagt at du ikke ønskede at vende tilbage?"

Sv. Jeg ville ikke tilbage. Min mund var lukket! Min mund var lukket og jeg lyttede.

Sp. Hvordan fortolker du at du ikke var istand til at vende dig og kigge.

Sv. Det føltes som en kraft. Stemmen ønskede ikke at jeg så hvem det var der talte. Det var ikke meningen at jeg skulle se hvem der talte. Der ingen måde jeg kunne have set det på, for den var for stærk. Det var meningen at jeg ikke skulle se det og de er bare sådan det er. Den var mild. Jeg vidste, men jeg så lige ud og lyttede.

Sv. Hvordan opfattede du lysene?

Sv. Jeg troede jeg var i himlen, og så gennem galaksen. det er hvad det så ud som for mig. Det så ud som om jeg var her ude. Jeg har forladt de her. Jeg er her ikke længere. Jeg er et andet sted. ligesom jeg var ude i rummet. Væk fra min krop.

Sp. Var der nogen dæmoner eller fyrgtindgydende ånder?

Sv. Nej, undtagen at jeg var bange i begyndelsen fordi jeg ikke anede hvor jeg var henne, og jeg var dødbange. Jeg vidste at jeg var død da mit liv passerede revy. Jeg var ikke bange for om jeg skulle i helvede eller himlen. Hvad det så end er, Jeg vidste at jeg måtte være okay fordi jeg stadig tænker fornuftigt og jeg vidste hvad der skete.

Sp. Hvad føler du at du lærte fra at se dit liv passere revy på den måde?

Sv. At når jeg kommer tilbage til hvor det nu er jeg skal hen, vil jeg tage livet mere alvorligt. Med andre ord, vågn ikke om morgnen, og se en fugl og tag den stakkels lille fugl for givet. Før, når folk talte til mig, ville jeg sige: " Ja, ja, okay..." Men når folk siger noget til mig nu, lytter jeg til hvert ord de siger. Jeg har mere barmhjertighed for folk. Jeg tager ikke længere tingen for givet. Dette vil lyde som om jeg modsiger mig selv. Jeg plejede at høre, hvad jeg gerne ville høre. Men nu lytter jeg til alt, hvad du siger. Og jeg ser ikke på en fugl som en fugl. Jeg ser på en fugl som et menneske. Men. Alt hvad jeg ser her, er ikke virkeligt mere. Intet jeg ser er virkelig virkeligt. Hvad jeg så derovre var virkeligt. Dette (liv) er som en efteligning, for jeg så den virkelige "McCoy." Jeg tager faktisk tingen mere alvorligt og lytter mere, men jeg tager det ikke for at være virkeligt. Det er ikke virkeligt som det jeg så. Men jeg lytter stadig og betragter servitricen skænke min kaffe, men det er ikke virkeligt. Hver gang jeg åbner et blad eller ser fjernsyn, ved jeg at det er materielle ting, men det er ikke virkeligt.

Sp. Hvordan kommunikerede din livsgennegang det til dig?

 Sv Det ved jeg ikke. Bare at hvad jeg så var virkeligt. Dette er ikke virkeligt.

Sp. Du betragter på en måde alting som mer e værdifuldt, og alligevel ved du at det ikke er virkeligt.

Sv. Det er ikke vireligt.

Sp. Kom du til en grænse eller et skel?

Sv. Nej.

Sp.Ønskede du at komme tilbage til din krop, til dit liv?

Sv. Nej. Jeg fik at vide at jeg skulle vende tilbage:

Sp. Hvordan havde du det, da du befandt dig tilbage til din krop?

Sv. Jeg undrede mig over hvad i al verden der var overgået mig. Da så lægerne fortalte mig at jeg havde haft en nærdødsoplevelse vidste jeg. Jeg havde hørt om dem, men jeg vidte ikke noget om dem. Så tænkte jeg: "Jeg fik sådan en! Hvad gør jeg nu?" Så begyndte jeg at se på ting, og alt var i 3-D oven i købet. Og inden lægen gav mig diagnosen, vidste jeg hvad der ville komme ud af hans mund, men jeg turde ikke sige det til ham! Jeg vidste allerede hvad han ville sige.

Det her er sjovt. Jeg var en gang i et butikscenter. Denne fyr og denne kvinde gik forbi, og hun tænker på sin kæreste! En anden gang kom der en servitrice, og hun talte ikke til mig, men jeg vidste at hun og kokken havde et skænderi ude bagved, og jeg vidste alt om det. Hun ville ikke sige noget om det til mig.

Sp. Så var du skuffet over at være tilbage i din krop?

Sv. Jeg accepterede det bare. Næste gang jeg skal afsted, ved jeg hvad jeg kan forvente. Jeg er ikke bange for at dø mere. Jeg er ikke, for jeg har allerede været der!

Sp. Hvordan kom du tilbage ind i kroppen?

Sv. Jeg aner ikke hvordan jeg kom tilbage ind igen, men min brystkasse gjorde virkelig ondt. Jeg følte et stort pres på brystkassen.

Sp. Har du nogen anelse om hvorfor du ikke døde?

Sv. Jeg blev sendt tilbage og det var meningen at jeg skulle gøre noget, og jeg ved ikke hvad. Jeg er her, og jeg ved ikke om det er meningen at det skal hoppe ud af mig, og så vil jeg vide det. Jeg har ingen anelse. Måske er det meningen at jeg skal redde nogen fra at blive ramt af en bil eller noget lignende, men jeg ved at jeg er her af en grund. Jeg ved det, men spørg mig ikke om hvordan jeg ved det, for jeg ved. Jeg ved ikke hvordan jeg ved. Men jeg skal være her. Jeg har ingen anelse,

Sp. Da du så dit liv passsere, blev du så dømt på nogen måde?

Sv. Nej, hele filmrullen fortalte nig bare hvor jeg har været og hvad jeg lavede. "Det her er dig Larry. Her er du. Hvad vil du gøre med det nu?"

Sp. Følte du skam eller glæde?

Sv. Det var som om jeg vidste at det var mig, og jeg var spændt -- emotionel er måske ordet. Jeg var bekymret. Jeg vidste at jeg allerde var død og her er jeg. Jeg venter bare til slutningen af filmen og det er forbi. Boom! Det var det. "Det her er dit liv og hvad du gjorde, og boom! Det er forbi. Nu er du her oppe med stjernerne og kuglen, og her er du nu. Så sagde Stemmen du er nødt til at vende tilbage. han lod mig vide at dette er enden. Du har ikke meget tilbage, Larry, så vi vil sende dig tilbage. Der er en grund, men jeg ved ikke hvad det er meningen jeg skal gøre. Jeg ved at jeg er her af en grund, men jeg ved ikke.

Sp. Du fortalte nogen meget kort efter du vågnede.

Sv. Den første doktor sagde: "Jeg er medicinsk læge. Jeg skulle ikke tro på det her stof. Men Larry, Jeg tror på dig, for jeg har talt med andre læger der har hørt om det. Du er den første jeg  har talt med. Vi skal altså helt ikke tro på det her, men det sker." han var på min side men han skulle helt ikke være på min side.

Sp. Fik samtaler med andre hjælpe dig til at få større klarhed i dit sind.

Sv. Jeg ville gerne fortælle alle om det. Men nogen mennesker vil ikke lytte og siger: "Vel, okay..."og jeg vidste hvad de tænkte at de ikke troede på mig, men jeg kunne ikke fortælle dem at jeg vidste hvad de tænkte. Så kunne jeg slutte hurtigt af og bare sige: "Vel vel, den slags sker." og vi ville gå hen og lave noget andet

Sp. Du talte med hospitalspræsten Todd, om det?

Sv. Ja. Han vidste at jeg vidste hvad jeg snakkede om.

Sp.Ville du sige at denne oplevelse overgik dig af en grund?

Sv. Ja det er meningen at jeg skal gøre noget. Der er en grund. Det tror jeg på.

Sp. Har det påvirket din fornemmelse af et livs mål?

Sv. Ja jeg vil gerne vide hvorfor jeg er her tilbage igen.

Sp. Noget nyt syn på livet?

Sv. Ja jeg tager tingene mere alvorligt nu, men intet er virkeligt, det er altsammen materielt.

Sp. Har det påvirket den retning dit liv tager?

Sv. Ja og nej. Alt er detsamme, men jeg arbejder mere med veteranerne nu. Jeg gøre mere sammen med dem end bare at sende mit kontingent ind. Jeg nyder det helt og holdent. Hvis jeg skulle gøre det 24 timer i døgnet, ville jeg gøre det. Vi har et mindesmærke som jeg arbejder på.

Sp. Har det forandret din instilling eller din følelser for dig selv?

Sv. På en måde har det fået mig til at føle stærkere om mig selv. Jeg er ikke ingenting. Jeg er virkelig noget, men jeg kan ikke bevise at jeg er noget. Det er kun i det indre. Du går ikke rundt og praler. jeg er noget fordi jeg har noget som inden andre har. Jeg blev ikke klar over det før lidt senere, og du kommer til dig selv. På tidspunktet bliver man ikke klar over det.

Sp. Har det påvirket på hvordan du forholder dig til andre mennesker?

Sv. Jeg lytter mere. Min kone synes formodentlig jeg er den samme, for hun forstår det ikke. Hun vil ikke snakke om det. Hun vil ikke have noget med det at gøre. Jeg ved ikke om andre eægtefæller heller ikke forstår.

Sp. Har det ændret dit ønske om at hjælpe andre?

Sv. Ja, vær opmærksom på andre. Overdriv bare ikke. men lad dem ikke udnytte andre.

Sp. Har det ændret din evne til at udtrykke kærlighed for andre?

Sv. Ja.

Sp. Din accept af andre som de er?

Sv. Før accepterede jeg andre, men nu enda endnu mere. Som for eksempel. Jeg tror ikke på hvad Gin Laden gjorde til World Trade Center towers, for det var forfærdeligt. Vi er nødt til at blive af med den klovn, men udover det så tror jeg ikke på at tage over og slå nogen flere mennesker ihjel. To uret gør ikke en ret. De er andre måder vi kan afgøre dette. Måske tager jeg fejl, men det er hvad jeg føler.

Sp. Har det påvirket din religiøse eller åndelige overbevisning?

Sv. Nej, jeg er stadig den samme som før.

Sp. Har det påvirket din kirkegang?

Sv. Nej.

Sp. Hvordan har det påvirket din indre følelse om Gud?

 

Sv. Jeg tror stadig på ham, og det gjorde jeg også før. Men det jeg ikke forstår. Jeg var ikke nogen skør religiøs kule . Jeg er bare mig, Joe Blow, en gammel bygningsarbejder, der går ned af gaden, drikker øl om aftenen på bar sammen med gutterne -- gode gammeldags nævekampe. Hvorfor han valgte mig forstår jeg ikke

Sp. Tror du det var Guds stemme du hørte?

Sv. Ja, det var Manden.

Sp. frygtede du døden før?

Sv. Nej, jeg tænkte aldrig på den. De ved ikke om jeg havde en blodprop, et slagtilfælde, eller et hjertestop. Det kom tilbage uden sikker afgørelse. De ved ikke hvad der skete med mig. Det er derfor de spurgte mig om jeg var på drugs. Jeg holdt op med at drikke i 1991 . Jeg tage ikke gade drugs. Jeg havde ikke taget min medicin fordi det var for tidligt.

 

Sp. Kom du dig ret hurtigt?

Jeg lå på hospitalet i omkring en uge, men da jeg kom tilbage tog det mig en tid at komme til hægterne. Selv på TVet, og jeg kunne ikke læse, fordi alt var i 3-D. Når jeg så på TVet var det ikke virkeligt. Jeg tabte interessen for TV fordi det ikke var virkeligt. Jeg var ligesom i min egen veden. Intet var virkeligt og det er det stadig ikke. Men da det sket var det MERE uvirkeligt. Det eneste der var virkeligt var, hvad der sket for mig. Jeg er virkelig her, med min hud og krop, men jeg er ikke så VIRKELIG som det var.

Sp. Hvordan forstår du døden?

Sv. Jeg har en ide. Du vil komme til et dejligt sted. Et virkeligt sted. Dette er ikke virkeligt. Du vil være i den VIRKELIGE verden. Her er hvor du er henne for nu. Du vil komme til den VIRKELIGE verden.

Sp. Har du nogen følelser om reinkarnation?

Sv. Jeg ved ikke noget om det. Jeg er ikke en læsehest, men jeg læste en bog om nærdødsoplevelser, fordi det skete for mig. Jeg har sikkert læst fem. Jeg læser kun aviser, sportssiderne.

Sp. Oplevede du nogen forandringer i dine psykiske evner?

Sv. I begyndelsen kunne jeg sige hvad folk ville sige før de så meget som åbnede munden. Og 3D sagen! Jeg fik nye briller for at berolige dem, men det forandrede ikke 3D. Det var uhyggeligt, bare en af den slags ting der sker.

 

 

Sp. Havde du nogen forudviden?

Sv. Ja, jeg havde alle mulige små ting som det, som skete for mig. Inden nogen bankede på døren, vidste jeg at de ville komme. Når en bil nærmede sig vidste jeg at mine kammerater ville dukke op. Telefonen ville ringe. Jeg vidste den ville ringe og hvem det var. Jeg ved det stadig men ikke så meget som jeg gjorde.

Sp. Føler du at du har haft nogen forandringer i din indlæringsevne?

Sv. Jo, min indlæringseven blev bedre. Det her er svært at forklare. Ligesom når det drejer som om forretninger, og jeg ikke ved noget om forretninger. men et eller andet dukker op derinde når det kommer til forretninger! Jeg forklarede det her til min læge. Den slags ting er sket for mig. ( fortæller en historie om hvordan han købte noget land på en usædvanlig måde) Før, kunne jeg aldrig tænke på den måde, hvordan tingene gøres, og det fungerede!

Sp. Så dit sind fungerer altså lidt anderledes?

Sv. Yeah!

Sp. Lidt mere krativt?

Sv. Yeah! Fuldstændigt anderledes! Det jeg kommer op med som jeg aldrig tænkte på før, og det virker!

Sv. Inden din nærdødsoplevelse, følte du så nogensinde du var i kontakt med ånder eller guides?

Sv. Nogengange og nogengange ikke. I fjerde klasse ... legede vi "gem viskelæderet" når det regnede ude. (Fortæller en historie om hvordan hvergang et barn gemmte viskelæderet vidste han lige med det samme hvor det var. Læren anklagede ham for snyd og tog ham til inspektørens kontor, hvor han sagde: "Jeg snyder ikke." Han fik inspektøren til at vælge et tal mellem 1 og 10 og Larry gættede det hver gang. Han blev sendt hjem med en anmærkning, og hans mor kom over på skolen for at møde læren og inspektøren. Men han fandt aldrig ud af hvad der blev diskuteret angående hans evner. Sener i militærtjensten spillede han på et tidspunkt kort, og han vidste hvert kort de andre havde på hånden. Han fik de andre til at gemme en blyant og Larry vidste straks hvor den var hver gang. De sendte ham til en samtale med lægen "for at finde ud af hvad der var galt med ham." Doktoren sagde at han var okay.)

Sp. Så du har haft psykiske evner.

Sv. Af og til.  ikke hele tiden. Kom kommer an p hvilket humør jeg er i. Jeg kan ikke få det til komme. Det sker bare. Jo ældre jeg bliver des mindre sker det.

Sp. Hvordan har du det med selvmord?

Sv. Jeg synes ikke de skulle gøre det. De skulle bare lade det ske naturligt. Ikke skynde på det. Jeg ved ikke hvor de vil komme hen.

Sp. Hvad forstår du nu døden er?

Sv. Det er dimension. Du har allerede været her. Nu vil du gå ind i denne dimension, denne helt nye verden. Det er sådan jeg ser på det.

Sp. Troede du på himlen og helvede før denne oplevelse?

Sv. Da jeg var barn. Man skal være et artigt lille barn og man vil komme i himlen. hvis man er en slet lille dreng, kommer man i helvede.

Sp. Tror du på himlen og helvede nu?

Sv. Ja alle kommer i himlen!

Sp. Hvad med helvede?

Sv. Jeg havde ikke den oplevelse så jeg ved overhovedet ikke hvad det kan være.

Sp.Føler du at der kunne være et helvede?

Sv. Ja. Hvor det end er. Nogle ville nok. Jeg er ikke så meget til religion. Jeg ved ikke alt for meget om det. Jeg er formentlig den værste overløber der har gået på gaderne, og jeg kom til et godt sted. Jeg ved at jeg ikke førte det bedste slags liv. Jeg var ikke en bibelsluger. Jeg var bare en bygningsarbejder, en dum marienesoldat.

Sp. Så hvis du kunne komme der og have den oplevelse, så kunne enhver?

Sv. Det tror jeg. Det afhænger af hvad Manden siger til dig. Hvis du er herude og slår folk ihjel hver eneste dag, tror jeg ikke du kommer dertil. Eller ligesom Bin Laden. Jeg ved hvor han kommer hen, han har allerde et sted for ham, han ved det ikke, men han er allerede væk

Sp. Har du læst Biblen siden?

Sv. jeg har aldrig læst Biblen.

Sp. Før det skete havde du da hørt om nærdødsoplevelser

Sv. Meget lidt -- lidt på TV. Men jeg troede aldrig det ville overgå mig. Aldrig nogen sinde. Og så sket det. Jeg vil sikkert bare dø en naturlig død og så formodentlig ende i helvede. Nej altså. Det er præcis hvordan jeg følte.

Sp. Folk der har NDOer og kommer tilbage kommer tilbage så forandrede at de nogen gange får ægteskablige problemer. Havde du forandringer i ægteskabet?

Sv. Vi har altid haft problemer, nu har vi værre problemer. Men det har ikke noget med det at gøre: Måske har det noget med det at gøre.....

Sp. Ville du sige du er mere lyd og lys sensitiv end tidligere?

Sv. Støj generer mig.

Sp. Har du nogensinde følt energi komme fra hænderne?

Sv. Fra min krop. Min krop udstråler mere. Der er mere udstråling. Før var der måske så meget udstråling (omkring en tomme ) og nu har jeg så meget (omking fire tommer) Jeg ved det bare. Jeg mærker det. Det er positivt, tror jeg. Jeg føler energi pludselig komme.  

Sp. Ville du beskrive dette som en "growth event" for dig selv.

Sv. Det forandrede mig inden af. Jeg ved bare ting. Det er så svært at forklare.

Sp. En anden oplever jeg snakkede med sagde: "Jeg ved ikke hvad jeg ved. Stil mig spørgsmål!"

Sv. Jeg er 100% enig med hende. Du skulle have set mig lige efter det skete! jeg tænkte: "Dette er fedt" Først var jeg bange, men så kom jeg lidt ned på jorden. Og jeg føler stadig at ....

 

Q.  Another experiencer I talked to said it’s almost like she has someone watching over her, helping her.  Do you ever feel that?

A.  Does she talk to them?

Q.  I didn’t ask her that!

A.  I do.  I don’t know who’s here helping me, but someone is here.  Absolutely.  Absolutely.  There’s somebody or something…once in a while I talk to them.  I say, “Thanks a lot, you were right!”   Let’s say I want to back the car out of the driveway, and this voice says don’t do it.  Say I shun it.  This has happened to me!  You shun it, you don’t listen, the next thing you know, you’re backing over something.  If I listen to this voice, it never fails!  So help me, God!  If I listen to it, it works.

Q.  Is it actually a voice you hear?

A.  It’s not like you and I are talking.  It’s a voice inside that tells you.  I had it a little bit when I was younger, but not like now.  Now it’s really strong.  And I laugh to myself, “Yeah, it was right again!”    Listen to that voice, because it’s always 100%.  I hear it, maybe once a day.

Q.  Is there anything else about your near-death experience that we didn’t cover?

A.  Nothing is real.  It’s real, but it’s not real.  That stays with me.  I take people seriously.  I don’t take problems so seriously.  Like my truck—I ran into a deer.  I didn’t take it seriously.  I don’t need a truck!   Before my near-death experience, I worried –a worry-wart, oh man!  I’m more relaxed about it.  I know everything will be all right.

The near-death experience is so hard to explain.  This is not real.  This is man-made, human-made.  That is not man-made.  That’s real.  But I still don’t know what I’m doing.  I haven’t a clue.  I do know that when you get there (to the other side) you’ve gotta talk to someone.  I was doing the listening.  You listen!   It was a strong authority; it was a soft authority.  It was guiding—the choice is yours.  What do you want to do? 

The love was there, but I didn’t go into the light.

Baggrundsoplysninger:

Køn:    Mand