NDERF Home Page Aktuelle NDO'er Del din NDO

    Joy C NDO    



Beskrivelse Af Oplevelsen:

Jeg var ikke sikker på, hvorvidt jeg skulle skrive på denne væg eller ej. Jeg blev inviteret til den af en ven, og måtte give det nogle alvorlige overvejelser. Jeg har senere hen besluttet, at det kunne være nyttigt at få disse følelser ud.

Jeg havde en unik oplevelse om onsdagen den 6 februar, 2002. Det er blot for 5 dage siden. Min 34 års fødselsdag var i fredags, den 8 februar, 2002. Mens jeg sov i min seng onsdag aften omkring midnat, havde jeg en underlig drøm, hvor min stedfar holdt mig i sine arme, mens jeg blev hastet til hospitalet på bagsædet af en taxa. Mit hjerte slog så hurtigt (i min drøm), at jeg troede det ville eksplodere. Drømmen var så intens, at jeg vågnede....

Da jeg vågnede, slog mit hjerte faktisk hurtigt. Jeg lå der og ventede på, at det skulle aftage, og troede det var et angst anfald, men det syntes at slå hurtigere. Jeg kunne ikke kalde på mine børn. Jeg kunne dårligt nok ånde. Mit åndedræt kom i korte stød, ligesom når en kvinde føder. Jeg ringede 911 og fortalte dem, at jeg troede jeg havde et fået et hjerteanfald. De sagde at jeg skulle forholde mig i ro, og de ville sende nogen over med det samme. Jeg ringede til min datters telefon på den anden side af gangen, og bad hende om at komme med det samme. Det gjorde hun.

Hun var rædselslagen, og jeg havde ikke nogen visdoms ord til hende. Her lå jeg - døende - og kunne ikke finde få noget klogt at sige til mit ældste barn. På en eller anden måde plager det mig mere en selve forløbet. Jeg holdt helt op med at tænke. Pludselig var min eks mand der (min datter havde ringet til sin far), og redderne var oppe i mit soveværelse. De pressede og prikkede, og sagde at jeg skulle forholde mig i ro.

Mit hjerte hamrede med 200 slag i minuttet. Virkelig. Min datter sagde, at hun så på hjerteovervågningsapparatet i al den tid de arbejde med mig, og det laveste det viste var 198. Så fastgjorde de alle disse elektroder på mig - alle vegne. Så fandt de den ene gode blodåre og gav mig en IV, hvor efter de gav sig til at bære mig (en tung 200 punds kvinde) ned af trappen på en båre. Det alene var nok til at få et hjerteslag af. De begyndte med at gå ned af trappen, så sagde en af dem, "det er bedre hvis jeg går først" og vendte om. Så sagde den anden, "Nej jeg tror det bedre at jeg går først" Så det tog en rum tid blot at beslutte, hvem der skulle bære min vægt ned af trappen! Jeg holdt øjnene lukkede hele vejen ned!

Så husker jeg, at jeg frøs og bad om et tæppe. De sagde: "Vi er kun udenfor et øjeblik, vi bærer dig lige ind i ambulancen, hold ud" Min datter hørte det og løb op og tog sit sengetæppe af sengen og bragte det til dem. Det næste jeg vidste var, at jeg var i ambulancen. Jeg åndede sadig i korte gisp, og mit hjerte hamrede med 200 eller der omkring.

Jeg vidste bare at jeg var døende, og jeg tænkte på alle de ting, jeg syntes, jeg burde tænke på. Hvad tænker folk på, før de dør??? Jeg tænkte på mine børn, hvem ville tage sig af dem (de var 13, 9 og 7) Min søn ville blive 8 næste dag, (fødtes en dag før min fødselsdag) og jeg ville være væk. Hvem ville passe på mine småpus??? Og mit hjem? Der var ingen, der havde råd til at betale mine afdrag. Er min forsikring betalt op? Vil den dække mit hus og begravelsen? Vent lidt, jeg tror nok, jeg har en ejendomsforsikring. Og en betalingskort forsikring. og en bankkonto forsikring. Men er det kun i tilfælde af en ulykke? Hvor har jeg lagt al de oplysninger? Vil nogen overhovdet være istand til at finde papirene? Hvor er min eks mand? Er han bag ambulancen? Åh, nej, min bedstmor. Hun er 90 og jeg er hendes øjesten. Det her vil tage livet af hende. Hun vil dø af hjertesorg. Og min lillebror.Han er mere som min søn, og han er så langt væk i Maryland, han vil blive knust. Han har ingen penge til at tage til Texas.

Er der nogen, der vil være sød at ringe til ham og til min mor. Jeg er så bange. Mine tanker snurrede rundt i mit hoved i, hvad der forekom som en evighed bag i den ambulance.

Så sagde en af redderne: "Vi er nødt til at give dig Adenison. Det vil føles underligt, men du vil være okay. Du klarer den fint. Prøv bare at slappe af." Da de sprøjtede Adenison ind i min arm, følte jeg at jeg svævede bort ... de stoppede rent faktisk mit hjerte. Men det hjalp ikke. Mit hjerte hamrede stadig løs. De sagde: " Vi er nødt til at give dig en dobbelt dosis. Okay, vi giver dig Adenison igen. Du vil føle dig underligt til mode igen. Du klarede den fint første gang. Det vil være okay. Vi er nød til at sænke din hjerterytme." Og jeg følte mig selv svæve lidt højere. Det var som om jeg blev til luft i nogle få sekunder.

Så FØLTE jeg rent bogstaveligt mit hjerte begynde at slå igen. Jeg husker ikke, at jeg så et lys, men jeg husker, at jeg følte mig vægtløs og ude af kroppen. Det var en meget usædvamlig oplevelse, mildest talt. På hospitalet begyndte jeg at få det bedre, da min hjerterytme begyndte at falde. Jeg husker at jeg tænkte på, hvor tæt jeg kom til at forlade denne verden. Hele mit perspektiv forandrede sig.

Jeg besluttede at tage et nyt syn på livet. Intet og ingenting generer mig mere. Jeg var helt alene i min smerte i den krop i onsdags, og ved Guds nåde, blev jeg givet en ny chance. Jeg fik at vide, at hvis jeg ikke nedsatte min hjerterytme, var jeg på den direkte vej til et hjerteanfald. Det er vel unødvendigt at sige, at det var en meget frygtindgydende oplevelse. Jeg er fast besluttet på at foretage nogle alvorlige forandringer i mit liv, indbefattet at tabe 50 pund, og at nedsætte mit stress niveau.

Det er min fortælling. Jeg håbe nogen vil blive velsignet af den og lære den vigtige lektie, "at mennesker ikke lever evigt." Lev hver dag som var det din sidste, for en skønne dag er det.

Seks måneder senere.

Hi Jody,

Jeg har det godt, meget godt. Tak for din interesse. Jeg har i sandhed udviklet et nyt livssyn. Jeg er fuldtids præst. Jeg er frivillig hjælpepræst ved et af vores lokale hospitaler hvor jeg jeg jævnligt besøger de syge og døende og trøster familiemedlemmerne til kære afdøde. Jeg arbejder som frivillig køkkenarbejder og rådgiver ved The Mission suppekøkkenet, som betjener de fattige, hjemløse og forarmede arbejdere i vores fællesskab. Det gør jeg kun en gang om ugen, om onsdagen, men jeg nyder det meget. Udover det er jeg medlem af Fængsels forkynder gruppen, en gruppe af frivillige kristne, som besøger det lokale center for mindreårige kriminelle en gang om ugen, om torsdagen, for at være mentor og tilbyde bibelundervisning til unge indsatte.

Jeg skal også modtage en studerende fra Korea begyndende 10 august. Det er den dag hans fly lander. Han er 15 år og kristen, Jeg vil være hans vært uden betaling (helt frivilligt) i 10 måneder. I det jeg påtager mig den opgave, beder jeg om bønner, da jeg ikke taler et ord koreansk!

Under alle omstændigheder føler jeg, at jeg er nået til en fuldstændig forståelse af mit formål i livet, og det er, at tjene og elske andre. Jeg dømmer INGEN - "For mennesker har dømt og dømt forkert", og desuden bliver vi alle målt med det mål med hvilket vi måler. Med andre ord, hvis jeg dømmer, vil jeg blive dømt på samme vis. Så jeg har ladet det fare fra alle områder af mit liv.

Jeg er en meget bedre lytter end jeg plejede at være, særligt over for mine børn. Jeg plejede at sende dem væk når jeg havde travlt eller hvilede mig. Nu lægger jeg, hvad det end står med, for at lytte til dem, velvidende at jeg bliver betroet deres dybeste tanker og følelser. Vi har også startet en familie bibelstudiekreds hver aften, og hver af børnene får en mulighed for at vælge en historie, som vi dækker.

Og til sidst, har jeg skærpet min åndelige intuiton til en videnskab. Jeg kan opsamle vibrationer fra andre mennesker og ved hvornår de føler sig, eller er på vej til at føle sig deprimerede, jeg tilbyder telefon rådgivning ved hjælp af Keen, til dem der er kede af det, deprimerede, ensomme, eller bare mangler en ven der vil lytte til deres problemer. Mine første 3 minutter er altid gratis, og mine tider er meget fleksible. Hvis jeg ikke er til rådighed ved opkaldet, videresender jeg den der ringer til mig til min tele-rådgivnings gruppe. Min hjemmeside er http://www.keen.com/Mother+Joy. Jeg har formået at hjælpe mange mennesker og har kun fået positive tilbagemeldinger. Jeg får fem stjerner hos Keen og mange af dem der ringer til mig bliver faste kunder, fordi de stoler på min intuition, min indsigt, medfølelse og ærlighed.

Jeg håber, at jeg har besvaret din forspørgsel på en passende måde på trods af min "skamløse reklame" for min telefon rådgivning. Men det er noget, jeg har stor glæde af og er blevet ekstremt velsignet af.

Mirakler og velsigenlser.

Mother Joy

Baggrundsoplysninger:

Køn: Kvinde