Gina NDO
Home Page Aktuelle NDO'er Del din NDO



Beskrivelse af oplevelsen:

Under bilulykken kan jeg huske at jeg følte min krop rulle med bilen. Jeg husker at jeg fløj gennem luften og landede blødt på jorden. Det føltes hele tiden, som om jeg så en film. Efter jeg var landet, husker jeg, at jeg tænkte, at jeg skulle skrige, så jeg skreg et langsomt roligt skrig. Jeg husker, at jeg var på intensiv inden operationen, og at en mand i stof (det er alt, hvad jeg kan huske, for der var ikke noget ansigt kun en tilstedeværelse) tog min hånd og sagde, at jeg ville blive ok efter operationen. Da han tog min hånd, kom der energi fra ham til mig. Jeg kunne mærke det strømme igennem hele min krop. Jeg ville ikke give slip på hans hånd, så han lirkede forsigtigt sin hånd ud af min.

Det næste der skete var, at jeg passerede gennem en tunnel imod et meget fredfyldt og klart lys. Jeg blev mødt af former der bevægede sig, og som var ren energi. Det var sådan et smukt og kærlighedsfyldt sted. Jeg husker at jeg elskede det der, og at jeg følte forbløffelse over den kærlighed jeg modtog. Jeg genså mit liv, og det var mig der dømte. Jeg gik tilbage til jeg var omkring to år gammel. Jeg ved, at jeg modtog al mulig information, men nu husker jeg ikke præcis, hvad det var. Men nogen gange ved jeg bare ting, og jeg ved ikke, hvordan jeg ved dem. Det er næsten som om jeg har en ekstra sans.

Jeg havde ikke noget andet valg end at vende tilbage. Jeg ville bare ikke og tiggede om at få lov til at blive. Jeg fik at vide, at der var en masse jeg skulle udrette, inden jeg kunne komme tilbage.

Da jeg vendte tilbage, var der en engel, et funklende klart lys, ved min sengs fodende. Det forblev der, mens jeg kom mig. Da mit helbred forbedredes blev lyset svagere og fjernere.

Jeg var meget ulykkelig over at jeg skulle tilbage. Jeg troede faktisk, at det var fordi, jeg var sådan et elendigt menneske, at selv ikke Gud ville have mig.

Jeg fortalte ikke nogen om denne oplevelse, indtil jeg var i tredverne, og efter at jeg havde set et interview med Raymond Mooody.

Baggrundsoplysninger:

Køn: Kvinde

Datoen NDO'en fandt sted: August 1971

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ja Bilulykke Jeg havde drømt om bilulykken tre nætter i træk. Hver nat gav drømmen mig nye detaljer om ulykken, indtil drømmen den tredje nat, var om min begravelse. I den sad jeg oppe i et træ og prøvede at lade dem, der var med til begravelsen vide, at jeg ikke var død. Den eneste forskel mellem min drøm om ulykken og selve ulykken var at i min ven Bill, var med i bilen i drømmen. Den dag ulykken fandt sted, steg Bill ud af bilen for at lade mig komme ind, og besluttede så ikke at tage med os.

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Positivt

Er der drugs eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Ved ikke Jeg var på intensiv i en uge, og forbundet med maskiner og fik måske regulær medicin.

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Under forløbet af selve ulykken føltes det drømmeagtigt, men efter jeg passerede gennem tunnelen, føltes det på ingen måde drømmeagtigt. Jeg var meget bevidst om mine omgivelser, og om hvad der skete.

Hvad oplevelsen inkluderede: Ud-af-kroppen-oplevelse

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ja Under ulykken følte jeg ingen smerter, mens jeg så min krop klaske mod bilen og ud på jorden. Da jeg passerede gennem tunnelen, havde jeg som sådan ingen fysisk krop, men jeg var opmærksom på en et energifelt rundt om mig. Var det mig? Eller min krop?

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Jeg var meget vågen og bevidst om mine omgivelser og tilstedeværelsen af andre.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Nej Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Da jeg gik gennem tunnelen talte formerne. Men ikke med ord. Det var mere som tanker.

Gled du ind i eller gennem en tunnel?
Ja Det var en lang tunnel med et klart fredfyldt lys som ønskede, at jeg skulle komme til det.

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ja Jeg kendte dem, men deres fremtræden var ikke den samme som da jeg kendte dem som mennesker. Det var som om de var ren energi, men jeg vidste hvem de var.

Hvad oplevelsen inkluderede: Ikke-jordisk lys

Så du et ikke jordisk lys? Ja Lyset var skarpt men generede ikke mine øjne. Det bød velkommen.

Hvilke følelser følte du i løbet af oplevelsen? Jeg var helt fredfyldt. Jeg havde en viden om, at jeg var på vej tilbage til, hvor jeg var kommet fra. Jeg følte også fuldstændig ren kærlighed. Og efter tilbagekomsten følte jeg mig meget trist over, at jeg skulle vende tilbage hertil.

Hvad oplevelsen inkluderede: Særlig indsigt eller formål

Var det pludselig som om du forstod alting? Alt om universet Nogen gange ved jeg bare at ting er sande. Jeg kan fornemme bestemte ting. Jeg kan få folk til at ringe til mig ved at tænke på dem, og nogen gange har jeg en følelse af at noget vil ske, og det gør det sædvanligvis. Nogen gange indeholder mine drømme advarsler om begivenheder i fremtiden.

Hvad oplevelsen inkluderede: Bevidsthed om tidligere begivenheder i dit liv

Kom scener fra din fortid tilbage til dig? J Jeg var i et rum hvor der var andre tilstede. Jeg genså mit liv og afsagde domme over det. Dommene var ikke strenge, de var mere som en erkendelse, af de ting jeg havde gjort, som ikke var rette. Alt hvad jeg lærte, har hjulpet mig i mit liv siden dengang. Jeg modtog viden, og den kommer til mig, når jeg behøver den.

Kom der scener fra fremtiden til dig? Scener fra verdens fremtid Jeg blev opmærksom på fremtidige begivenheder i mit personlige liv, ikke på verdens plan. Jeg kan mærke fare/advarsler fra familiemedlemmer. Jeg ved når noget sker, før det gør.

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Ved ikke

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje. Jeg blev tvunget til at komme tilbage. Jeg husker at jeg tiggede om at få lov til at blive, men jeg fik at vide, at jeg havde meget at gøre. Jeg føler at jeg fik at vide, hvad det var jeg skulle udrette, men desværre, ved jeg ikke hvad det er nu.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke Jeg har altid troet på Gud eller et åndelig væsen.

Hvad er din religion nu? Jeg tror ikke organiseret religion er det rette for mig.

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja Efter ulykken vidste jeg, at vi er ansvarlige for, hvad vi siger, hvad vi tænker, hvad vi gør til os selv og andre. Vi vil dømme os selv. Et af de største "no- nos" er at dræbe, forstået som dræbe andre eller os selv.

Hvad oplevelsen inkluderede: Tilstedeværelse af ikke-jordiske væsener

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Øget

Hvilken ændringer skete der i dit liv efter din oplevelse? Inden min NDO var jeg på en selvdestruktiv kurs, og gjorde hele tiden dumme ting. For eksempel gik jeg ud foran biler for at se, om de ville ramme mig, og jo hurtigere biler des bedre. Nu frister jeg ikke min skytsengel.

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Jeg har brugt år på at undersøge forskellige religioner. Hvad angår mig tror jeg ikke på organiseret religion. Jeg tror, at jeg har en skytsengel, og jeg tror, at der er noget godt i et hvert menneske. Jeg har arbejdet i hjælpeområdet, og jeg har modtaget den gave at være i stand til komme godt ud at det med næsten alle mennesker. Jeg har lært noget fra næsten alle, jeg har mødt. Det har dog været både godt og dårligt stof, så som "Jeg ønsker ikke at blive vred lige som den person, når jeg kommer i hendes alder." Jeg har større medfølelse med folk, og jeg forsøger ikke at være fordømmende. Beklageligvis er jeg et menneske, med alle de fejl vi har. Jeg prøver bare at være mere ikke-fordømmende.

Efter NDO'en:

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Ved ikke Jeg tror altid jeg har haft gaven, men siden NDOen, er jeg mere tunet ind til min gave. Jeg kan huske, at en fremtoning kom til mig, da jeg var omkring to år. Han forblev sammen med mig, til jeg var omkring toogtredive, og sagde så at jeg ikke længere behøvede ham.

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Den bedste del er følelsen af kærlighed. Der var ingen værste del.

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja De fleste har accepteret det, Det skal dog lige siges, at jeg kun diskuterer det med folk, som jeg tror gerne vil høre om det. For mig er det ikke et spørgsmål om, de tror på det eller ej, det er bare et øjeblik, som vi deler. De kan tage det, lige som de vil. Jeg forsvarer ikke min oplevelse. Det er hvad det skete, og ingen kan overbevise mig om, at det var forårsaget af smertestillende medicin eller at jeg drømte, etc. Dybt i mig selv ved jeg at det var virkeligt.

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Ja Jeg gik til en kvinde som hjalp mig med at genopleve min NDO. Det var en vidunderlig oplevelse. Jeg kunne føle det skarpe lys på den højre halvdel af mit ansigt, og jeg passerede igen gennem tunnelen, men kun for et ganske kort øjeblik. Efter jeg vågnede græd kvinden, der ledte mig gennem afslapnings øvelsen. Hun fortalte mig, at mit ansigt var lyst op, og at jeg havde strålet.