Fredna D NDO   
Home Page Aktuelle NDO'er Del din NDO



Beskrivelse af oplevelsen:

Jeg og tre venner sad på lavvands broen på landet. Det havde regnet i en uge længere oppe af floden, men vandet var klart, der hvor vi var på det tidspunkt. Mine venner fiskede, og jeg sad bare og kikkede på.

Der kom en brusende lyd fra floden rundt om hjørnet, men træerne var i vejen, og jeg kunne ikke se, hvad støjen betød. Pludselig kom en flodbølge rullende imod mig, og jeg følte det fuldstændigt, som om jeg var blevet grebet om anklerne og vippet ned af broen. Strømmen var så stærk, jeg kunne ikke svømme mod den, og jeg endte inde i de store rør der førte under vejen, hvorigennem vandet normalt flød. Problemet var bare, at den anden ende var blokeret af store grene og græs, og jeg kunne ikke komme igennem. Så jeg var fanget inde i drænrøret med flodvandet.

Først gik jeg i panik og forsøgte at komme ud, og så lige pludselig sænkede der sig en stilhed og fred over mig. Jeg husker, at jeg følte det som om jeg lo, og pludselig var det som om, jeg stod oven på broen og så ned gennem vejen. Jeg kunne se min krop slaske rundt i vandet, men jeg kunne ikke se mig selv oppe på vejen. Det var fuldstændigt som om, jeg så gennem mine øjne på mig selv ned i vandet, og jeg husker at jeg i mit sind sagde til mig selv. Nå, det er altså nu det sker! Jeg troede dog på intet tidspunkt, at jeg ville drukne, og jeg husker at jeg tænkte ved mig selv, jeg er ikke bange, det er bare sådan det er!

Pludselig pressede trykket fra flodvandet sig gennem grenværket, og det skød mig ud på den anden side af broen og skyllede mig op af floden. Min ven hjalp med at trække mig ud af vandet.

Baggrundsoplysninger:

Køn: Kvind

Datoen NDO'en fandt sted: Maj 1981



Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted?
Ja tæt på at drukne.

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Positivt

Er der drugs eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Nej

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Egentlig ikke. Mere surrealistisk end drømmeagtig, dog på samme gang meget virkelig.

Hvad oplevelsen inkluderede: Ud-af-kroppen-oplevelse

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ja Idet jeg stod oven på broen og så på min krop slaske rundt i vandet. Jeg var meget adskilt.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Jeg følte mig fuldt ud bevidst.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening. Suspenderet tid.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Mine egne tanker.

Gled du ind i eller gennem en tunnel? Nej Skønt jeg var inde i et rør under vandet.

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Nej

Så du et ikke jordisk lys? Nej Men kroppen jeg så på gennem vejen (den nede i røret) forekom mig besynderligt hvid.

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.

Hvad oplevelsen inkluderede: Stærk emotionel stemning

Hvilke følelser følte du i løbet af oplevelsen? En forbavsende ro og en konstatering af, at der ikke var nogen frygt, kun en længsel eller spænding, en lettelse af en eller anden mærkelig art.

Var det pludselig som om du forstod alting? Alt om universet Jeg vidste bare at der ikke var noget at frygte. Jeg var i sikkerhed.

Kom der scener fra fremtiden til dig? Nej

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Ja Grenværket for enden af røret. Jeg er sikker på at havde det ikke givet sig, så ville jeg være krydset over til et andet sted, rum eller tid. Jeg ved det ikke præcis, men jeg var der.

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Nej

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke på det tidspunkt var jeg i pinsebevægelsen.

Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle liv efter din oplevelse? Liberal Jeg tror stærkt på et liv efter døden, oplysning, Buddhism, og jeg læser ofte ordene fra Dali Lama.

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja Alting forandrede sig.

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Hvilken ændringer skete der i dit liv efter din oplevelse? Det er som om jeg ikke mere helt passer ind her.

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Jeg træner mig selv til at forstå at der er så meget mere derude end hvad vi er bevidste om, og at vi er en del af det, og at vi må elske hinanden, og acceptere hvad livet byder os, og forsøge at blive et med universet.

Efter NDO'en:

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Ja

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Ja Jeg har måske haft en sensitivitet for ånder og energier før oplevelsen, men blokerede for det på en eller anden måde. Men efter og indtil i dag, længes jeg efter at røre og/eller vide hvad som helst på den anden side.

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Det bedste var freden, og erkendelsen af at der virkelig er noget mere. Det værste er at det synes umuligt at opnå den fred her i hverdagslivet - Den rene accept og stilheden, og at vide at jeg ved, jeg ved noget dybt dybt inden i, men det er som om det er skjult bag et slør

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja Nogen tror jeg er forrykt. Nogen tror det er noget jeg har digtet. Andre lytter bare. Og jeg formoder eller undrer mig over om der virkelig er noget derude.

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Nej

Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Den står så levende som den var den dag det skete.

Er der nogen andre spørgsmål vi kunne spørge om, som ville hjælpe dig med at kommunikere din oplevelse? Der er virkelig ikke nok ord eller de rigtige ord til at beskrive de følelser, jeg følte under adskillelsen, men jeg prøvede at bruge de bedste ord, vi har her.